Er Kina ved at begå USA's største boligbrøler?

Kinesiske boligkøbere bliver tilbudt at købe boliger uden udbetaling, hvilket får tankerne tilbage på de amerikanske subprime-boliglån, der udløste den globale finanskrise.

Foto: Carsten Rehder/AP

Det skriver finansmediet Bloomberg News, der pointerer, at disse tilbud forbigår de kinesiske myndigheders krav om en udbetaling på minimum 30 pct.

Et skrantende boligmarked er skidt nyt for en økonomi, hvor ejendomssektoren inklusive spinoffs til eksempelvis hårde hvidevarer ifølge finanshuset UBS står for en fjerdedel af økonomien.

Udeladelsen af kravet om udbetaling kan udhule Kinas finansielle stabilitet ved at tilføje ekstra risiko for ejendomsselskaber, banker og økonomien, der med en forventet vækst på 7,3 pct. i år allerede kæmper med den laveste vækst i 24 år. Det kinesiske boligmarked er præget af overkapacitet.

Over evne

Seniorøkonom Ding Shuang fra Citigroup vurderer ifølge Bloomberg News, at risikoen er stor for ejendomsudviklere og tredjeparter, da boligkøberne ikke er bundet af noget, og han fremfører, at boligkøb uden udbetaling har fundet sted i USA og det medførte blandt andet, at personer købte boliger, de egentlig ikke havde råd til.

I den sydlige kinesiske provins Guangdong, er næsten 20 boligkomplekser blevet lanceret uden udbetaling for at øge salget. Overkapaciteten af boliger er ifølge direktør for det kinesiske forskningscenter for husholdningsfinansiering et meget alvorligt problem, hvor der henvises til en undersøgelse, der indikerer at 22 pct. af boligerne i byerne stod ledige i 2013.

BRANCHENYT
Læs også