Risiko for aktiefald efter Irak-uro

Oliepriserne og aktierne hænger uløseligt sammen, og det kan få konsekvenser.

Hvis olieproduktionen i Irak for alvor begrænses, kan det få store konsekvenser for verdensøkonomien. Foto: Nabil al-Jurani/AP

Risikoen for et aktiefald er blevet større, efter et at uroen i Irak er taget til.

Umiddelbart betyder uroen ikke så meget for aktierne. Det gør den til gengæld for olieprisen. Stiger den markant, vil aktierne får en nedtur, viser historien.

Størst effekt havde OPECs olieembargo i 1973. Det fik oliepriserne til at eksplodere, og aktierne faldt med hele 44 pct.

4 pct. på en uge

Der er vi langt fra endnu, men olieprisen er steget med 4 pct. på en uge, noterer Handelsbanken sig i en ny analyse, der beskæftiger sig med uroen i Irak, hvor nogle islamitiske oprørere har erobret flere byer og Iraks største olieraffinaderi i byen Baiji. Det har skabt en frygt for at olieleverancerne fra Irak, som er OPEC’s næst største olieproducent, vil blive ramt.

"Skulle det ske, vil det presse olieprisen i vejret, og det vil gå ud over væksten i global økonomi, som følge af at en stigende oliepris virker som en ekstra skat på både virksomheder og forbrugere. Hvis spændingerne i Irak i den kommende tid øges, og det ender med at gå mærkbart ud over olieeksporten fra Irak, kan det blive katalysator for en korrektion på aktiemarkedet," skriver Handelsbankens analytikere med tilføjelsen:

"Dog skal olieprisen stige væsentlige mere, hvis dette scenarie realistisk set skal udspille sig."

Historiske korrektioner

Korrektioner for S&P 500 efter olieprisstigninger over 100 pct.

ÅrBegivenhedOlieprisstigning i pct.Aktiefald i pct.
1973OPEC olieembargo37044
1979Iransk revolution18026
1990Golfkrigen14120
2008Overophedning af økonomien11447

Kilde: Facset/Handelsbanken

Umiddelbart forventer analytikerne dog ikke noget stort aktiechok. Olien er steget, men moderate prisstigninger er som regel udtryk for, at økonomien har det bedre, og det er også godt for aktierne.

"Omvendt har vi set, at når olieprisen stiger kraftigt som følge af en pludselig begrænsning i udbuddet, så er effekten negativ for aktiemarkedet. Den umiddelbare forklaring skal findes i at en hurtig stigning i olieprisen vil mærkes direkte som en ekstra skat for forbrugere og virksomheder, hvilket giver et brat fald i investortilliden," lyder det fra Handelsbanken.

Store korrektioner

Rent historisk har det siden 1970 gjort sig gældende at når olieprisen bliver fordoblet over en 12 måneders periode, rammes aktiemarkedet efterfølgende af en korrektion som typisk har ligget mellem 20 og 47 pct. for det ledende amerikanske S&P 500 indeks.

I de seneste syv år er det sket det, at når olieprisen er steget med minimum 40 pct. over en 1-årig periode (det er sket tre gange), så har der i den efterfølgende periode været en korrektion på aktiemarkedet.

"Selv om olieprisen er steget kraftigt i den seneste uge, er stigningen på årsbasis fortsat relativt begrænset. Historien indikerer derfor, at vi skal have en Brent oliepris i intervallet 150-160 dollars per tønde, før det vil føre til en decideret korrektion på aktiemarkedet," lyder det fra Handelsbanken.

BRANCHENYT
Læs også