Briter ser flere faldgruber for Vestas

Vi frygter, at Vestas er kommet for sent til offshoremarkedet, siger Barclays blandt andet.

Foto: Ernst Van Norde/Polfoto

Det er en mere afdæmpet forventning til den fremtidige vækst i vindmøllebranchen, der får Barclays til at skrue ned for anbefalingen af Vestas-aktien.

Vestas overvejede fuldt stop i Brasilien

Mens lobbyorganisationerne og analysehusene spår vækst på mellem 2 og 9 pct. i de kommende år, mener analytikerne i den britiske storbank ikke, at det er realistisk.

"Vi tror, at vind vil se stort set nulvækst fra 2015. For Vestas vil det være dyrt at opnå vækst i fjerne markeder, og vi frygter, at selskabet er kommet for sent til offshoremarkedet. Vi tror, at Vestas' kernemarked i Nordeuropa i bedste fald er stabilt, og at Nordamerika topper i 2014. Vi tror ikke, at Vestas kan vinde markedsandele på en profitabel måde i Kina og Indien," lyder skudsmålet fra Barclays.

Analyse: Uberettigede multipler

Det har fået banken til at sænke sin anbefaling til "undervægt" fra tidligere "ligevægt". Kursmålet hæves betragteligt, men på 220 kr. er det stadig et godt stykke fra mandagens kurs på knap 275 kr.

"Ifølge vores estimater handles Vestas til en værdi på 13 gange EBITA-indtjeningen og 20 gange nettooverskuddet. Disse "vækstmultipler" er ikke berettigede i vores øjne," opsummerer banken.

Bank-begejstring for Vestas når ny top

Ud over frygt for stagnation i markedet for nye møller, tror Barclays også, at den feterede servicedivision vil opleve begrænset vækst (på 5-7 pct. om året) og mere konkurrence, der vil holde marginerne nede.

Desuden er der regnet så meget godt ind i kursen, at bump på vejen vil kunne give mærkbare kursfald.

"Negative katalysatorer tæller en yderligere opbremsning i servicevæksten, en hastigt skrumpende ordrebog, ændret lovgivning (bl.a. i Tyskland og USA), driftsmæssige problemer eller vækst via opkøb, skriver Barclays, som dog heller ikke opfordrer til at "shorte" Vestas-aktien, da den trods et tilbagefald de seneste handelsdage fortsat nyder god momentum".

Kurssnit på knap 280

Helt præcis ligger Vestas-aktien mandag eftermiddag i kurs 274,20 kr. efter et fald på 4,4 pct. fra fredagens kurs.

Trods det store løft, lægger briterne fortsat langt efter banker som Danske Bank, Societe Generale, Handelsbanken og Goldman Sachs, der har kursmål på aktien i omegnen af 300 kr. - Nordea ligger i spids med 340 kr.

Med det fortsat forholdsvis lave kursmål fra Barclays er gennemsnittet af Vestas-kursmålet fra de elleve danske og internationale banker i nedenstående skema knap 280 kr.

80 Vestas-ansatte fyret ved flytning

BRANCHENYT
Læs også