Kinas premierminister skal hente ordre fra britisk møde

Den kinesiske premierminister Li Keqiang kommer i denne uge på statsbesøg til Storbritannien, og det skal gerne resultere i aftaler på mere end 30 mia. dollar.

Kinas premierminister, Li Keqiang skal i denne uge på statsbesøg i Storbritannien. Med sig har han 200 erhvervsledere.  Foto: AP

Det avisen China Daily.

Den kinesiske premierminister har følgeskab af mere end 200 erhvervsledere. Den store erhvervsdelegation viser de tættere bånd mellem de to nationer ifølge avisen, som dog også nævner, at der også er ridser i lakken.

 - Mere end 40 aftaler ligger parat mellem regeringer og erhvervslivet. Det spænder vidt fra energisektoren, investeringer og til uddannelsessamarbejde. Besøget vil være med til at udbygge de erhvervsmæssige og personlige forhold på højeste niveau mellem de to lande, udtaler den kinesiske ambassadør Liu Xiaoming i London.

Premierministeren og den store erhvervsdelegation forlod Beijing mandag, hvorefter kursen var sat mod London og møder med dronning Elizabeth og premierminister David Cameron.

Mere samarbejde på trods

De kinesiske investeringer i Storbritannien er vokset kraftigt de seneste to år trods knas i forholdet. De to landes forhold var på frysepunktet, efter at David Cameron i 2012 havde besøgt den åndelige tibetanske leder Dalai Lama.

Efterfølgende fik David Camerons besøg i Kina gydet olie på vandene. Spændingerne fik dog et løft i april 2014, da det britiske udenrigsministerium havde sat Kina på sin liste over nationer med problemer.

 - Vi er gået glip af mange muligheder de seneste år. Tidligere bestod Europa af Storbritannien, Frankrig og Tyskland, men nu er det Tyskland, Frankrig og Storbritannien, udtaler ambassadør Liu Xiaoming.

Kan lære noget af tyskerne

Ifølge Bloomberg News blev den kinesiske premierminister Li Keqiang inviteret af David Cameron, og efterfølgende rejser Li Keqiang videre til Grækenland, hvor premierminister Antonis Samaras venter før Li Keqiang vender næsen mod Kina.

Det britiske medie BBC skriver, at Storbritannien stadig har meget at lære af Tysklands evne til at promovere sig, da den tyske eksport til Kina er fire gange større end den britiske eksport til Kina.

BRANCHENYT
Læs også