Auriga-aktien igen i hopla efter købsrygter

Auriga-aktien er igen på kursridt efter nye rygter om konkret købsinteresse for datterselskabet Cheminova.

Auriga-aktien flyver til vejrs efter det er kommet frem at virksomheden har modtaget et købsbud på Cheminova.  Foto: JP

Ifølge Berlingske Business har Auriga modtaget et konkret bud på Cheminova, der producerer plantebeskyttelse, og der er deadline på det indikative bud allerede i denne uge. Flere kilder mener ifølge avisen, at det kan betyde, at salget kan ske til en kapitalfond.

Auriga-aktien blev handlet kraftigt sidste uge, og fredag afslørede selskabet, at det kigger på sine strategiske muligheder - uden at ville afsløre mere. Det fik aktien til at stige voldsomt til kurs 290.

Mandag faldt aktien tilbage igen, men de nye rygter sender tirsdag aktien 5,1 pct. højere i 287 kr. efter fem minutters handel.

Ifølge Berlingske Business er Cheminova en interessant virksomhed for de største nordiske kapitalfonde EQT samt Nordic Capital. En række af verdens største fonde skulle dog ligeledes vise interesse for virksomheden, heriblandt Permira, Goldman Sachs, KKR, Rhone Capital og Cinven. Også kemigiganter som Bayer, BASF og Syngenta nævnes som mulige købere.

BRANCHENYT
Læs også