Jutlander Bank indfrier den sidste statsgæld

Jutlander Bank er endelig klar til at afvikle sit statslige kapitalindskud fra juni 2009.

Jutlander Bank, der er en fusion mellem sparekasserne Himmerland og Hobro, indfrier sin sidste statsgæld. PR-foto: Jutlander Bank

Banken indfrier den 27. juni de resterende 145,6 mio. kr. af det samlede kapitalindskud på 295,6 mio. kr., banken - som dengang hed Sparekassen Himmerland - modtog under Bankpakke II.

Indfrielsen reducerer bankens solvens med 1,5 pct.point, men takket være et lån, banken i maj fik fra Spar Hobro Fonden som hybrid kernekapital, er bankens solvens "kun" faldet 1,0 pct.point i forhold til niveauet 31. marts 2014.

Jutlander Bank mener selv, at den fortsat vil have "solide" kapitalforhold efter indfrielsen.

Forventningerne til 2014 fastholdes desuden, da indfrielsen i forvejen var planlagt.

BRANCHENYT
Læs også