Aldi og Lidl skaber kaos

Discountkæderne tager markedsandele fra de britiske detailkæder.

Den britiske supermarkedskæde Wm Morrison vil skære 2.600 stillinger væk. Foto: Newscast/AP

De tyske discountkæders fremmarch i Storbritannien trækker dybe spor igennem branchen.

Tirsdag meddelte den britiske detailkæde Wm Morrison, at koncernen vil skære 2.600 lederstillinger væk, og den britiske detailkoncern skriver selv, at den annoncerede omstrukturering vil modernisere styringen af butikker i detailbranchen.

Wm Morrison er den fjerdestørste britiske detailkæde, og kæden har været specielt hårdt ramt, fordi kunderne er blevet tiltrukket af Aldi og Lidls fokusering på prisen.

Samtidig de har færre varemærker og et markant mindre personale.

Ifølge finanshuset Exane BNP Paribas har en discountkæde op mod 50 pct. færre ansatte end en tilsvarende ikke-discount butik. Wm Morrison-aktien er faldet med 27 pct. i år, imens aktiemarkederne har sat rekord efter rekord.

Tesco er også ramt

Aldi og Lidls ekspansion er heller ikke gået forbi den helt store britiske spiller, idet Tesco tabte markedsandele ifølge en analyse fra researchhuset Kantar.

I en tolv ugers periode frem til 25. maj havde Lidl haft en vækst på ekstreme 22,7 pct., imens Aldi salgsvækst var på 36 pct. Deres markedsandel blev øget til 4,7 pct. og 3,6 pct. Tescos markedsandel blev reduceret til 29 pct. fra 30,5 pct., mens Wm Morrison markedsandel blev reduceret til 10,9 pct. fra 11,6 pct.

Den amerikanske gigant Wal-Mart står bag kæde Asda, som fik en vækst i markedsandele til 17,1 pct. fra 17,0 pct. i perioden.

Dansk Supermarked solgte sine britiske Netto-butikker til amerikanske Wal-Mart i 2010.

BRANCHENYT
Læs også