H&M's resultat er bedre end ventet

Den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz, H&M, kom gennem regnskabsårets andet kvartal med et lidt bedre resultat end ventet i markedet.

Onsdag morgen offentliggjorde Hennes & Mauritz dets regnskab for årets andet kvartal.  Timothy Fadek/AP.

Overskuddet efter skat blev på 5,8 mia. skr. mod estimerede 5,6 mia. skr. Til gengæld lå bruttomarginen kun på 60,8 pct. mod estimerede 61,1 pct.

Kvartalets nettoomsætning steg 20 pct. til 37,8 mia. skr. fra 31,6 mia. skr.

Ifølge regnskabsmeddelelsen vil H&M åbne 8-10 nye online-markeder i løbet næste år, og selskabet regner med etablering af omkring 375 nye butikker - netto - i løbet af 2014.

BRANCHENYT
Læs også