BP og Shell skal levere naturgas til Kina

BP har sikret en 20-årig aftale om levering af flydende naturgas til Kina til en værdi på 20 mia. dollar, mens Shell har forlænget en aftale med det statsejede CNOOC om et globalt samarbejde.

PB er en af de virksomheder, der har fået en aftale i stand om levering af naturgas til Kina.  Foto: Charles Dharapak/AP

Det er blot en del af de handelsaftaler, der er blevet offentliggjort i forbindelse med besøg af den kinesiske premierminister i England. Det skriver The Guardian.

Udover BP og Shells leveringsaftaler har Rolls-Royce indgået en aftale om samarbejde med den kinesisk producent af atomreaktorer SNPTC. London Stock Exchange har desuden indgået en aftale med Bank of China og Agriculture Bank of China om at sikre kinesiske virksomheders bedre likviditet.

- Britiske firmaer har muligheder for tocifrede vækstrater i Kina over de næste år, og vi venter en firedobling af handlen med Kina. Den kinesiske middelklasse ventes at forbruge for 6 billioner dollar over de næste ti år, så handelsaftalerne er en vigtig mulighed for britiske firmaer, siger Bridget Walsh, chef for kinesisk forretningsservice i Storbritannien og Irland i Ernst & Young, til The Guardian.

Eksperter venter, at især tøj- og fødevareindustrien vil klare sig godt på det kinesiske marked, mens virksomheder, der tilbyder tjenester indenfor arkitektur og bæredygtig udvikling, kan drage fordel af Kinas voksende interesse for forbedring af livskvalitet i byerne.

BRANCHENYT
Læs også