Vækstpakken er beskeden, men sender stærkt signal

Middagsanalyse: Regeringen fortsætter med vækstpakken sin erhvervsvenlige politik. Selvom pakkens effekter isoleret set er til at overse, så bygger den videre på mange andre reformer de senere år.

Skitsen til den kommende vækstpakke lyder stadig som en hensigtserklæring. Vurderingen af den fra erhvervsliv og eksperter har indtil videre også været lidt nølende. 

Man kan dog hurtigt slå fast, at pakkens konkrete effekt på væksten, som den måles med de traditionelle regnemetoder, er næsten nul nu og her og kun beskeden frem mod 2020.

Fakta

Middagsanalyse

Vi bringer på hverdage en frisk analyse om et aktuelt emne.

Pakkens størrelse og effekt bærer præg af, at regeringens råderum i de offentlige finanser de næste år til at lancere tiltag, der ikke straks skal betales med stramninger andre steder i økonomien, har været meget begrænset.

Medvind kan skabe positiv spiral

Men rammer pakken ind i en generel økonomisk medvind for landet de kommende år, kan de mange tiltag, der skal gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed herhjemme være med til at skabe en positiv spiral af nye investeringer og arbejdspladser.

Det er også lidt unfair at bedømme pakken som et enkeltstående tiltag. Med pakken fortsætter regeringen nemlig sin erhvervsvenlige politik.

Siden valget har man lavet reformer af efterlønnen, SU-systemet, kontanthjælpssystemet og af fleksjobordningen, alt sammen noget der vil øge udbuddet af arbejdskraft som med tiden kan absorberes i det private erhvervsliv.

Så har man (næsten) lavet to vækstpakker med store afgifts- og sænkninger af selskabsskatten, en skattereform, der sænkede skatten på arbejde, og en kickstart smækfuld af hjælpeordninger til byggebranchen og offentlige investeringer. Alt sammen med forlig over midten med Venstre som den store samarbejdspartner.

Små dryp signalerer venligere erhvervsklima

Selvom mange af pakkerne og reformerne har været drypvise og små, så sender de et signal til virksomheder ude og hjemme om, at man er ved at gøre erhvervsklimaet mere venligt herhjemme. Og idet de er lavet med Venstre, så signalerer det også kontinuitet, hvis regeringen skulle skifte farve ved næste valg.

Og det er netop signalet, eller tendensen om man vil, som kan afgøre om en virksomhed lægger sin næste investering i Danmark eller i Indien. For virksomheder investerer ofte med en horisont på 10 år eller mere.

Med pakken har regeringen styrket troen på, at de regelbundne omkostninger er under kontrol og måske endda faldende, at der vil være tilstrækkelig og veluddannet arbejdskraft også de næste årtier, og at regeringen ikke er ude efter erhvervslivet skalp; Og det er noget, der betyder noget hos virksomheder, når de skal træffe langsigtede investeringsbeslutninger.

World Economic Forum kom forleden med en vurdering af hvilke europæiske økonomier, som ville være de mest konkurrencedygtige i 2020, baseret på en analyse af grundlaget og tendensen for vækst og erhvervsklima.

Her lå Danmark på en fjerdeplads i EU og nummer seks i Europa, når Norge og Schweiz tælles med. Denne pakke vil givetvis være med til at cementere den position og måske endda gøre den endnu bedre. 

Forhadt PSO-afgift

Tilbage til pakken. Den store raket i vækstpakken, og nok det mest konkrete tiltag, er forslaget om at sænke den forhadte PSO-afgift med omtrent 13,2 mia. kr. frem mod 2020. Tiltaget skal dog først skal nikkes til af de partier, som var med til at lave energiaftalen.

Erhvervslivet og specielt de mest energitunge produktionsvirksomheder har i flere år ført en målrettet kampagne mod afgiften, som de mener, pålægger dem omkostninger deres konkurrenter i udlandet ikke har. Da regeringen i sit udspil foreslog en lempelse på 6 mia. kr., var bl.a. industriens interesseorganisation DI ellevilde. Nu må organisationen være ekstatisk.

Mange andre tiltag bærer stadig præg af at være hensigtserklæringer.

Bl.a. vil man nedsætte et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal ’’belyse mulige uhensigtsmæssigheder’’ ved reglerne for beskatning af erhvervsindkomst og afkastet af investeringer i virksomhederne. Det er næsten umuligt at vurdere, hvad der kommer ud af et sådan udvalgsarbejde, og ikke mindst hvad der så gøres ved det.

Man vil også bl.a. ’’styrke indsatsen med at fjerne omkostningsbebyrdende regulering for erhvervslivet gennem bl.a. bedre konsekvensvurderinger.’’ Hvad det konkret vil indebære for udmøntningen af fremtidens erhvervslovgivning, er også svært at vurdere.

Større fradrag til vandkantsdanskere

Andre tiltag er mere velbeskrevne, men ikke værdisat. F.eks. vil man øge pendlingsfradraget for folk, der bor i udkanten. Det er meget et rost tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at bosætte sig langt væk fra arbejdspladsen, som i mange tilfælde ligger i eller omkring de store byer. Men man sætter ikke beløb på fradraget.

Sådanne formuleringer gør det næsten umuligt at måle, hvor meget vækst, der vil komme ud af pakken.

Regeringens eget tal på effekten, lyder noget konservativt, men afspejler usikkerheden. Således mener man, at pakken vil løfte økonomien med 7 mia. kr. i 2020. Det indikerer, at de omkring 90 tiltag kun vil forøge væksten med beskedne 0,1 pct. om året de næste seks år.

Tiltagene har så lille effekt nu og her, at Jyske Bank, der barsler med en ny økonomisk prognose for i år og 2015 ifølge seniorøkonom Niels Rønholt, ikke har ændret et komma i skønnet på baggrund af pakken. 

Vil koste arbejdspladser

De 7 mia. kr. er også kun halvdelen af det beløb, som Produktivitetskommissionen med sine 120 forslag satte sig for at øge økonomien med. Regeringen gjorde dog meget klart i sit oprindelige udspil, at der vil komme flere drypvise tiltag mod at forbedre væksten i produktiviteten.

Kun på to områder har man for alvor afveget fra Produktivitetskommissionens anbefalinger. Det gør man ved at snige hjælp til turismeerhvervet og ved at definere nedrivningspuljer og pendlingsfradraget for folk, der bor i udkanten.

Ellers har planerne ifølge Philipp Schrøder, medlem af Produktivitetskommissionen, en retning, og man bruger værktøjer, der er tro mod kommissionens analyser og anbefalinger.

Så er der finansieringen. Her finder man meget af forklaringen på, at pakkens effekt vurderes at være så lav. For mens væksten er usikker, så er finansieringens væksthæmmende effekter velbeskrevet.

Man vil bl.a. hæve bundskatte. Det kan mindske forbruget og koste arbejdspladser. Så vil man udskyde havvindmølleparken Kriegers Flak og fjerne håndværkerordningen. Alene det sidste tiltag, mener byggeriet vil udløse 5.000 fyresedler.

BRANCHENYT
Læs også