Riget: Klinikchef skal trække sig fra eget firma

En professor og klinikchef er af Rigshospitalets ledelse blevet bedt om hurtigst muligt trække sig fra det selskab, han er medejer og medstifter af.

Henrik Sillesen er professor i karkirurgi og klinikchef på Rigshospitalet.  Privatfoto

Interessekonflikter er et ord, der svier, når det drejer sig om læger og industri. Og det er netop for at undgå interessekonflikter, at Rigshospitalet har bedt en af sine klinikchefer om at trække sig fra sit eget firma, skriver Dagens Medicin.

Det er Henrik Sillesen, professor og klinikchef ved Rigshospitalets Karkirurgiske Klinik, som er medejer og medstifter af selskabet Cardiolab. CardioLab har speciallægeklinikker i hele landet, som tilbyder folk en ultralydsscanning, som angiveligt kan farlig åreforkalkning tidligt, så risikoen for blodpropper nedsættes.

”Den aftale har vi lavet, fordi der er en potentiel interessekonflikt bygget ind i den aktivitet. Derfor synes vi måske nok, det var den rigtige løsning, at Henrik afvikler det”, siger Jannik Hilsted, lægelig direktør i Rigshospitalet.

Op imod 2000 danskere har ifølge Berlingske det seneste års tid betalt 3000 kr. for Cardiolabs scanning og en række andre undersøgelser på private klinikker. Metoden mødes imidlertid med skepsis fra Hjerteforeningen, Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, som alle lægger afstand til ultralydsscanningen efter at have gennemgået forskningen på området.

Henrik Sillesen er i Ugeskrift for Læger blevet kritiseret for at blande rollerne sammen i et annoncetillæg i Politiken, hvor han udtaler sig om Cardiolabs metode som professor på Karkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet, og hvor han anbefaler alle over 40 år at blive skabnnet. Det angives også i annoncen, at han har været med til at grundlægge Cardiolab.

 Læger skal leve deres iværksætterdrømme ud 

 Hjertelæge opererede patienter efter at have arbejdet et døgn 

 Rigshospitalet gør klar til sparerunde 

 Riget får ikke lov at undersøge sig selv 

 Hospital indrømmer at have ændret udgiftsbilag 

BRANCHENYT
Læs også