Carlsberg vil holde kadencen i Rusland

Flere bryggerier har over den seneste lange periode lukket produktionsfaciliteter på det store russiske marked, efterhånden som sanktioner fra Vesten over polemikken omkring Ukraine har ramt landets økonomi yderligere.

Carlsberg vil ikke stoppe sine fabrikker i Rusland.  Foto: Carlsberg

Men danske Carlsberg vil ikke følge med på den bølge, selv om det betyder reduceret kapacitet på det danske bryggeris fabrikker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Det er ikke let, og vi har tom kapacitet stående, men strategisk forsøger vi at holde på vores aktiver, fordi der er grund til at tro, at dette marked vil vende tilbage til vækst. Geopolitisk uro i regionen har naturligvis en effekt på humøret, atmosfæren og økonomien, specielt fra et forbrugersynspunkt, siger Isaac Sheps, der er Carlsbergs regionsdirektør for Østeuropa og administrerende direktør for Baltika, til Reuters.

Ifølge direktøren kører "stort set ingen" af Carlsbergs 10 bryggerier i Rusland på fuld kapacitet, men Carlsberg har tillid til, at de russiske forbrugere igen vil øge ølforbruget, når de har vænnet sig til den nye økonomiske virkelighed i landet.

BRANCHENYT
Læs også