Kræsne boligejere køber mere plads

Boligen fylder mere i danskernes bevidsthed. Vi bruger flere penge på den og vil have mere plads.

Danskernes lyst til at få mere plads i parcelhuset er steget markant de senere år.

Er vi i boligkrise, eller befinder vi os i en boligboble?

Det spørgsmål diskuteres heftigt i øjeblikket, men de historiske udsving påvirker åbenbart ikke vores lyst til at bo godt eller have meget plads. For vi bruger flere og flere penge på boligen.

Det viser nye tal, som Realkredit Danmark har bearbejdet. Vi bruger ikke bare mere, men meget mere. I 1966 gik ca. 9 pct. af det samlede forbrug til bolig, i dag nærmer tallet sig 25 pct.

Parcelhuset vokser

En af forklaringerne er, at vi kræver mere og mere plads. Det gennemsnitlige danske parcelhus er vokset med cirka 4 kvm de seneste 30 år til nu i omegnen af 145 kvm, mens lejlighederne er vokset med 3 kvm til små 80 kvm.

Vi bruger penge på mere plads

"Det lyder måske ikke af særlig meget, men i samme omfang skal man huske, at der har været en tendens til, at der bor færre og færre personer i boligerne i takt med stigende opbrud i de traditionelle familiemønstre," siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, til epn.dk.

Det gennemsnitlige antal personer i et parcelhus lå tilbage i 1981 på 2,9 personer. I dag er denne andel på 2,6 personer. Hvis man korrigerer for det lavere antal personer i boligerne, så forbruger den typiske parcelhusejer i dag 55 kvadratmeter pr. person mod 45 kvadratmeter for 30 år siden. Det svarer til en stigning i kvadratmeterforbruget på hele 23,5 pct.

Kvadratmeterforbruget er steget knapt så meget for lejligheders vedkommende – i dag er der 46 kvadratmeter til rådighed pr. person mod 41 kvadratmeter tilbage i 1981.

Færre personer

"Det stigende forbrug af kvadratmeter skal som ses i lyset af en tendens til færre personer i husstanden, men samtidig er der også et element af, at vi i takt med at vi er blevet rigere over tid også efterspørger mere plads og dermed flere kvadratmeter i boligerne.

Boligforbrugets andel af det samlede private forbrug har været stigende siden slutningen af 1960´erne - og også over de seneste 30 år.

"Det afspejler, at huspriserne generelt er steget mere end inflationen – og dermed naturligt fylder mere i budgettet for samme boligefterspørgsel – og at danskernes boligforbrug også har været stigende over tid - både i forhold til kvalitet og størrelse," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Mindst plads i København

Der er betydelige forskelle i størrelsen af det gennemsnitlige parcelhus rundt omkring i landet. Mindst er det gennemsnitlige parcelhus i København er parcelhuset gennemsnitligt på cirka 130 kvm.

De største parcelhuse finder vi i de jyske områder, og helt i top placerer Vestjylland sig med en gennemsnitlig kvadratmeterstørrelse på tæt ved 150 kvm. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er imidlertid også størst i København, og dermed er det reelle forbrug af kvadratmeter endnu mindre her end tallene umiddelbart indikerer.

I det københavnske er der 46,1 kvm pr. person i parcelhuset mod 58 kvm i Nordjylland og hele 61 kvm på Bornholm. Det svarer til, at pladsen pr. person i parcelhuset er næsten 25 pct. mindre i København end på Bornholm.

BRANCHENYT
Læs også