DFDS-kaptajn får tapperhedsmedalje efter voldsom brand

DFDS-kaptajn Andreas Kristensen og besætningen på DFDS-fragtskibet Britannia Seaways er blevet tildelt en international tapperhedsmedalje for deres håndtering af en alvorlig brand til søs den 16. november 2013.

DFDS-kaptajnen har fået en tapperhedsmedalje.  Pressefoto: DFDS Seaways

Det oplyser det stolte rederi i en pressemeddelelse.

Branden fandt sted, mens skibet var på vej fra Sørreisa til Bergen i Norge med 20 besætningsmedlemmer og 12 passagerer. Skibet var lastet med militært udstyr, herunder store mængder af farligt gods, som havde flyttet sig under det hårde vejr og dermed startet branden.

- Under den voldsomme brand mistede skibet væsentlige funktioner, men ved en fælles og særdeles professionel indsats lykkedes det besætningen at manøvrere skibet manuelt, så de kunne sejle videre mod den norske kyst for egen kraft og søge læ bag nogle kystnære øer, hvor de efterhånden fik bekæmpet branden, beretter DFDS.

DFDS fortæller videre, at selvsamme kaptajn Andreas Kristensen tilbage i 2011 reddede en ung kvinde, der var faldet over bord.

BRANCHENYT
Læs også