Ny forskning: Thomas Piketty formueanalyse passer ikke på Danmark

Simon Halphen Boserup og Claus Thustrup Kreine, Københavns Universitet samt Wojciech Kopczuk fra Colombia University har undersøgt om Thomas Pikettys teori om, at de rigeste har fået endnu mere og dermed mere magt, passer til tilfældet Danmark.

Den franske økonom Thomas Piketty er blandet andet blevet kendt for sin bog,Piketty. Foto: Harvard Press/Emmanuelle Marchadour/AP

Den franske økonom Thomas Piketty er med rekordfart blevet en af verdens mest omtalte økonomer med sin analyse af, hvordan en lille gruppe af befolkningen har sat sig på en stadig større del af rigdommen i samfundet. Særligt siden 1980'erne er de rigestes formuer i ikke mindst USA og Storbritannien svulmet, viser Thomas Pikettys analyse.

Men den udvikling ser ikke ud til at holde for Danmark.

Hvis man ser på, hvor meget de danske formuer fylder i forhold til den samlede indkomst, »er der faktisk ikke sket en synderlig udvikling«, siger Simon Halphen Boserup, der er postdoc på Københavns Universitet.

Det skriver Information.

Sammen med Claus Thustrup Kreiner, vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet, og Wojciech Kopczuk fra Colombia University har han undersøgt den danske formueudvikling i de seneste tre årtier. De foreløbige konklusioner i det forskningsprojekt præsenterer Simon Halphen Boserup ved en konference fredag, der afholdes af Economic Policy Research Network (et samarbejde mellem tre forskergrupper, fire ministerier og Nationalbanken, red.).

De rige har ikke fået mere

Heller ikke når man ser på udviklingen i, hvor meget de allerrigeste danskeres andel af den samlede formue er, ser der ud til at være sket et skift siden 1980'erne.

»Når man kigger på top 1 procent, er der ikke en meget markant udvikling,« siger Claus Thustrup Kreiner.

»Der er ikke noget, der for Danmarks vedkommende tyder på, at de personlige formuer er blevet meget større blandt de rigeste.«

Andre steder passer pengene

Dermed adskiller Danmark sig altså fra de lande, som Thomas Piketty har undersøgt. For mens Thomas Piketty finder, at formuekoncentrationen siden 1980'erne er stigende, kan man ikke genfinde en lignende tendens i Danmark, forklarer Simon Halphen Boserup og Claus Thustrup Kreiner.

»Vi kan ikke se, at tingene har ændret sig,« siger Claus Thustrup Kreiner til Information.

Der er dog to forhold, der gør den danske formueopgørelse speciel i internationale sammenligninger. Det ene er, at Danmark har formuedata på individniveau. Det vil sige, at man kan følge formueudviklingen for den enkelte dansker, men også koble familier sammen, så man kan se, hvordan formuerne opfører sig på tværs af generationer. De muligheder har man ikke med for eksempel de amerikanske data, og det er en af de ting, der gør, at en af de førende forskere på feltet, Wojciech Kopczuk, deltager i det danske forskningsprojekt, forklarer Simon Halphen Boserup.

Pensionerne er ikke talt med

Men på den anden side, som Information også tidligere har kunnet beskrive, mangler de danske formuetal en meget central del af de danske formuer, nemlig pensionsformuerne. Kigger man på hvor meget formuerne udgør i forhold til indkomsten i Danmark, uden at medtage pensionsformuen, er det forhold altså stort set uændret siden 1980.

Medtager man pensionsformuen, vil forholdet mellem formuer og indkomst stige, forklarer Simon Halphen Boserup. Men det betyder ikke, at Danmark kommer til at passe bedre på Thomas Pikettys analyse af stigende formuekoncentration.

Grænser for hvad man kan få for penge

Simon Boserup forklarer, at en af Thomas Pikettys centrale pointer er, at øget formuekoncentration også betyder, at magten koncentreres hos nogle få superrige. Men fordi de danske pensionsformuer administreres af pensionsselskaber og er penge, som ikke står frit tilgængelige på bankbogen, »så er spørgsmålet, hvor meget indflydelse man kan købe sig til med en god pensionsformue«, siger Simon Halphen Boserup.

Heller ikke Claus Thustrup Kreiner mener, at de store pensionsformuer er noget, der giver »politisk magt«, og derfor mener han heller ikke, at det vil ændre på den grundlæggende konklusion: Der er ikke noget, der tyder på, at der er sket et strukturelt skifte i den danske formuekoncentration fra 80'erne og frem, som Thomas Piketty finder tegn på for andre lande, udover vores opbygning af arbejdsmarkedspensionerne i den periode.

BRANCHENYT
Læs også