Goldman Sachs missede Alibaba

Storbanken trak sig for tidligt og går glip af en potentiel gigagevinst på Alibaba.

Jack Ma Yun, bestyrelsesformand for Alibaba har god grund til at smile. Det har investeringsdrengene i Goldman Sachs ikke. Foto: AP

Den kinesiske e-handelskæmpe Alibaba står over for en børsnotering i New York, som bliver den historisk største it-notering samt en af verdens største noteringer med en markedsværdi der kan løbe op i omegnen af 1.100 mia. kr.

Goldman Sachs har investeret i Alibaba, men det amerikanske finanshus solgte sin aktiepost alt for tidligt og missede dermed en gigantgevinst, hvilket er atypisk for Goldman Sachs, som har ry for at være dér, hvor gevinster er.

Goldman Sachs investerede i Alibaba i 1999, hvor det amerikanske finanshus skød 3,3 mia. dollar i det kinesiske e-handelsselskab, men Goldman Sachs valgte at frasælge sin aktiepost i Alibaba i 2004, hvor salget indbragte 22 mio. dollar og dermed også en solid gevinst ifølge New York Times. Goldman Sachs har afvist at kommentere situationen over for New York Times.

Da Goldman Sachs skød penge i Alibaba havde selskabet fortsat adresse hos den kinesiske stifter og iværksætter Jack Ma, som i dag har stjernestatus i Kina. Jack Ma fratrådte sin direktørstilling hos Alibaba i maj 2013 og fortsatte som bestyrelsesformand samtidig med at han ejer 7 pct. af selskabet.

En notering der vil kunne mærkes

Alibaba ventes at gå på fondsbørsen i New York inden for de kommende måneder, men investorerne afventer fortsat selve børsprospektet samt udbudskursintervallet.

Børsnoteringen af Alibaba betyder også at amerikanske pendanter såsom Amazon og eBay kan opleve kurspres med en øgede konkurrence om investorerne.

Yderligere har der også været spekulationer om, hvorvidt Alibaba vil ekspandere sine aktiviteter til i vestlige lande. Det ventes at den samlede værdi af Alibaba vil større end både Amazon og eBay tilsammen.

BRANCHENYT
Læs også