Landmænd kommer under stærkere pres

Indtjeningen vil falde, men det rammer meget forskelligt.

Der er især minkavlerne, der kan se frem til et voldsomt reduceret resultat. Arkivfoto: Finn Frandsen

Kun et par dage efter, at Nationalbanken slog fast, at indtjeningen i landbruget var faretruende lav, spår en ny indkomstprognose fra Videncenter for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer, at landmændene kan se frem til et fald i indtjeningen de næste år.

Da minkbranchen rammes så hårdt, trækker det resultatet for hele branchen ned.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Videncenter for Landbrug

Dermed kommer nogle af landmændene samlet set yderligere under pres, fordi de ikke under gunstige forhold har været i stand til at sikre en ordentlig forrentning af egenkapitalen.

Men det er først og fremmest minkavlerne, der kan imødese et voldsomt indtjeningsfald, mens kød- og planteproducenter vil oprette en forholdsvis høj indtjening.

Advarsel fra nationalbankdirektøren

"Indtjeningsmæssigt befinder dansk landbrug sig for øjeblikket i en gunstigere position end i mange år. Alligevel har erhvervet de senere år kun været i stand til at præstere en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 2-4 pct. årligt," lød det fra nationalbankdirektør Lars Rohde ved fremlægningen af kvartalsoversigten.

Samtidig advarede han om, at erhvervet ville komme under pres, når salgspriserne for landbrugsprodukter begyndte at falde, og når renterne til gengæld måske vil begynde at stige.

Indtjeningen falder

Og nu fastslår indkomstprognosen fra Videncenter for Landbrug så, at den faldende indtjening allerede vil melde sig næste år. Samtidig udtrykkes der bekymring for, at den internationale konkurrence vil føre til en skævvridning for især svineproducenternes indtjening.

"Fra 2012 til 2014 ligger driftsresultatet mellem 566.000 og 800.000 kr. Der er dog stor spredning mellem bedrifterne. Det er historisk set højt, men det er et tal, der både skal aflønne ejeren og forrente egenkapitalen. Det høje niveau skyldes to forhold - de lave renter lige nu og de høje produktpriser," forklarer Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i videncentret.

Men han peger på, at nogle af produktpriserne ventes at falde i 2014 og 2015. Samtidig ventes det gennemsnitlige driftsresultat samme år at være faldet til 396.000 kr. for branchen under et.

Hovedtal per brancher:

1.000kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Svin

32

285

928

446

637

504

Kvæg

-75

197

192

445

708

506

Planter

262

277

687

443

309

389

Mink

1,583

2.281

3.071

3.045

215

135

Alle

203

436

799

696

566

396

Kilde: Videncenter for Landbrug

Voldsomt for minkavlere

Klaus Kaiser understreger dog, at der er meget voldsomme forskelle mellem de forskellige grene af landbruget.

"Det er først og fremmest minkavlerne, der rammes meget hårdt. De havde i 2013 et driftsresultat lige over 3 mio. kr. Det ventes af falde til 135.000 kr. i 2015. Minkproduktionen udgør knap 12 pct. af den samlede produktion, men da den rammes så hårdt, trækker det resultatet for hele branchen ned," forklarer Klaus Kaiser.

Det fører til gennemsnittet på lige knap 400.000 kr. i 2015, mens kvæg- og svineproducenterne ventes af få et resultat over 500.000 kr.

"Historisk set er det stadig højt. Men det er kun højt nok til at dække ejernes indtjening. Derimod bliver der ikke meget tilbage til forrentning af egenkapitalen," siger Klaus Kaiser.

Der kan også tjenes mio.

Han understreger dog, at erhvervet som sådan er kommet over den værste krise.

"Landmændene var meget hårdt ramt i 2008-2009. Men heldigvis er det slet ikke det niveau, vi nu taler om. Samtidig skal man stadig være opmærksom på, at der er tale om gennemsnitstal. Den bedste tredjedel leverer et resultat op imod 2 mio. kr.," forklarer Klaus Kaiser.

Som et af tidens usikkerhedsmomenter peger han på Ruslands øjeblikkelige importforbud med svinekød fra EU. Det koster lige nu svineproducenterne dyrt.

"Og vi kan ikke vide noget om, hvor længe det opretholdes," siger Klaus Kaiser.

Forskel på svineproducenter

Inden for de enkelte brancher er der også forskelle.

For svineproduktionen er der sket en spredning mellem slagtesvin og smågrise, hvor producenterne af smågrise har haft en væsentlig bedre indtjening end producenterne af slagtesvin.

"Det skyldes at polske og tyske landmænd kan byde væsentligt mere for smågrisene end de danske landmænd. Det skævvrider det danske marked, og dermed flyttes indtjeningen fra producenter af slagtesvin til producenter af smågrise. Det gør det svært at opretholde produktionen af slagtesvin i Danmark," forklarer Finn Udesen, der på videncentret er afdelingschef for svineproduktion.

Læs mere om prognosen hos Videncenter for Landbrug.

BRANCHENYT
Læs også