Mange chefer vil skifte job

Næsten 60 pct. af lederne vil gerne skifte arbejdsplads. Deres tro på udskiftninger på chefgangene er et endeligt farvel til krisen, mener eksperter.

Jens Nordestgaard Andersen startede i jobbet som vicedirektør i autogrossist-virksomheden FTZ for under en måned siden. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Der er kog i jobgryden hos danske ledere. Næsten 60 pct. af dem ønsker at skifte deres nuværende chefstilling ud med en anden, og heraf er en tredjedel af lederne allerede nu aktivt i gang med jobsøgningen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Lederne i samarbejde med YouGov, der bygger på svar fra flere end 1.500 ledere over hele landet.

»Der er ved at ske et holdningsskifte blandt ledere, der nu føler sig trygge og tør tænke nyt. Man er ikke længere begrænset af krisen og frygten ved at skifte. Hvis vi er utrygge, har vi en tendens til ikke at ville skifte job, men den utryghed er vi fuldstændig ved at lægge fra os,« forklarer Svend Askær, der er formand for organisationen Lederne. ..

BRANCHENYT
Læs også