Fremtidsbrillen kan give dansk erhvervsliv et forspring

Sci-fi-film har altid været fascineret af brillen, der enten kan forudse hændelser eller fungere som computer. Nu er den en realitet, og i Danmark afprøver en midtjysk landmand Google Glass i sit arbejde.

Morten Juhl Nielsen er den første landmand i Danmark til at afprøve brillerne. Han kan se flere arbejdsgange, hvor brillen kan være praktisk. Foto: Maria Evald/Erhvervsakademi Aarhus Maria Evald/ Erhvervsakademi Aarhus

Filmen ”Tilbage til Fremtiden 2” fra 1989 er kendt for at have forudset, hvad der ville ske i fremtiden. Nærmere betegnet vores nære fremtid: 2015. Filmen forudså alt fra, at der ville være tablets og videokonferencer samt vores hang til 3D-film, men også noget, der mindede bemærkelsesværdigt meget om den hypede internetbrille Google Glass. Google Glass er udviklet af Google X Lab, som også har arbejdet med at lave førerløse biler, og brillen har kun været solgt begrænset i USA.

Nu har Erhvervsakademi Aarhus dog også taget teknologien til sig. Her arbejder de med at udvikle apps til det nye medie og er gået sammen med Videnscenter for Landbrug for at afprøve virkelighedens sci-fi-briller...

BRANCHENYT
Læs også