Aktie åbning: Fin stemning i meget rolig marked

Det bliver til en fin åbning på fondsbørsen i København, idet C20 Cap-indekset stiger med 0,23 pct. til 813,15. Vestas og Novo Nordisk-aktien kommer fint fra land. Det sker dog i et marked med lav aktivitet. Nattens kinesiske PMI erhvervstillid fra HSBC/Markit og weekendens meldinger fra ECBchef Mario Draghi understøtter stemningen på finansmarkederne.

Novo Nordisk, som åbner 0,54 pct. højere i kurs 54,7 kr., har lørdag udsendt en pressemeddelelse, hvor Novo Nordisk skriver, at et fase 3 studie viser, at Liraglutide 3 mg (mod fedme) viser betydeligt vægttab samt en positiv effekt i henhold til hjertekarsygdomme hos overvægtige patienter.

Vestas-aktien åbner med en stigning på 1,2 pct. til 282,5 kr., hvilket sker uden selskabsspecifikke nyheder.

A.P. Møller - Mærsk's B-aktie åbner med en stigning på 0,4 pct. til 13.370 kr. efter fremgangens fald på 1,8 pct. Moodys udsendte en meddelelse fredag, hvor kreditvurderingsbureauet skrev, at franske CMA CGMs og Mærsks rating ikke vil blive påvirket af den kinesiske afvisning og efterfølgende ufbrydelse af tonnagesamarbejdet P3. Moodys nævner dog, at begivenheden er kredit negativ i deres øjne, da det have givet lavere enhedsomkostninger med tonnagesamarbejdet.

Bang & Olufsen fortsætter fremgangen og stiger med 2,8 pct. efter at aktien fredag steg 7,6 pct. Elektronikproducenten har i sidste uge gennemført kapitalforhøjelsen på 3.927.043 nye aktier i en private placement til 66 kr. per aktie.

Genmab steg fredag med 2,8 pct. og stiger yderligere med 0,2 pct. til 233,9 kr. Medicinalsektoren er præget af de seneste mange opkøbstilbud, og det seneste er fra amerikanske AbbVie, som har budt 27,3 mia. pund for irske Shire.

BRANCHENYT
Læs også