Vi skjuler vores kærlighed til kødpølsen

Danskernes indrømmer nødigt, at de spiser det klassiske kødpålæg.

Leverpostej ryger oftest på danskernes frokostmad, viser ny undersøgelse.  Arkivfoto: Ilan Brender

Leverpostej. Ost. Æg. Makrel. Kødpølse.

Der er mange valgmuligheder, når det gælder pålæg, og favoritterne er ikke til at overse.

Æg indtager førstepladsen som danskernes foretrukne pålæg, mens leverpostej er det pålæg, som oftest bliver spist. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.141 repræsentative danskere over 18 år, som er lavet for pålægsproducenten 3-Stjernet.

Når det gælder den klassiske kødpølse, er danskerne mere forbeholdne. Kun 8 pct. svarer, at de oftest spiser kødpølse som pålæg, mens 16 pct. svarer, at det er deres foretrukne pålægsprodukt.

Frokostvaner

Top fem: Danskernes foretrukne pålæg

1. Æg

2. Ost

3. Leverpostej

4. Makrel

5. Rejer

Top fem: Disse pålæg spiser danskerne oftest

1. Leverpostej

2. Ost

3. Æg

4. Spegepølse

5. Hamberryg

Kilde: Undersøgelse om danskernes frokostvaner fra 3-Stjernet

Mere kødpølse end kylling

Alligevel bruger en gennemsnitlig husstand hvert år flere penge på kødpølse end på kyllinge- og kalkunpålæg, når man kigger på tal fra Danmarks Statistik.

En husstand bruger over 100 kr. om året på kødpølse, mens der bliver brugt 92 kroner på kyllinge- og kalkunpålæg.

På denne liste topper forbruget til spegepølse med 335 kr. årligt, og forbruget til leverpostej kommer ind på en andenplads med 321 kr. om året.

”Vi vil gerne være ordentlige”

Ifølge livsstilsekspert og antropolog, Andreas Kambskard, er det ikke overraskende, at danskerne ikke indrømmer, hvordan deres indkøbsvaner i virkeligheden er.

”I Danmark er der i udpræget grad en sundhedstendens, der kan påvirke, både hvad vi siger, hvad vi gør, og hvordan vi rent faktisk handler. Men hvad vi siger, og hvordan vi handler, behøver ikke nødvendigvis at stemme overens,” siger Andreas Kambskard.

Han peger på, at der kan være dominerende holdninger inden for en gruppe, som man gerne vil følge, eller i hvert fald give udtryk for at man følger.   

”Vi vil gerne fremstå ordentlige over for andre, og det kan for eksempel få os til at sørge for, at der er salat med i indkøbskurven, når vi køber frysepizza, eller det kan betyde, at vi generelt taler vores forbrug af bestemte fødevarer op eller ned, særligt de ”forkerte” varer,” siger Andreas Kambskard.  

BRANCHENYT
Læs også