Pris for at gå på arbejde: 441 kr.

For enlige kan det fortsat ikke betale sig at skifte dagpengene ud med et job, viser beregninger.

For enlige kan det ikke betale sig at arbejde til 115 kr. i timen. Foto: Gorm Branderup

For en enlig dagpengemodtager kan det ikke betale sig at sige ja tak til et hvilket som helst arbejde.

Det viser en analyse fra den liberale tænketank Cepos, der med hjælp fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel har regnet på konsekvenserne af at skifte dagpengene ud med et lavtlønsjob til 115 kr. i timen.

Beregningerne viser, at en dagpengemodtager, der bor til leje, har i størrelsesordenen nul-tre børn og skal bruge ca. 500 kr. på transport til og fra arbejde vil tabe mellem 28 kr. og 441 kr. om måneden på at passe et job.

Incitament til at arbejde

Det ærgrer man sig over hos Cepos, fordi man ser en mulighed for, at der kan komme til at mangle arbejdskraft i en ikke fjern fremtid.

"Og i den situation bør der være incitament til at tage de job, der slås op," siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Han peger desuden på, at der siden 2000 er nedlagt ca. 100.000 industriarbejdspladser.

"Det kan derfor være relevant for tidligere industriarbejdere at tage lavtlønsjob, indtil der opstår muligheder for et nyt industrijob eller et andet bedre betalt job. Dette er der ikke økonomisk tilskyndelse til," siger Mads Lundby Hansen.

Fradrag, boligstøtte og skat

Cepos' beregninger viser, at enlige uden børn vil tabe 441 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob. Reduktionen i rådighedsbeløbet skyldes blandt andet, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af en lønindkomst, men ikke af dagpenge. Desuden har Cepos indregnet 500 kr. til transportudgifter.

Regnestykket nærmer sig balance, når man putter børn ind i ligningen. Det skyldes det ekstraordinære jobfradrag for enlige forsøgere samt øget boligstøtte.

I tænketanken mener man, at det er muligt at mindske antallet af dagpengemodtagere ved at gøre det mere attraktivt at tage et job, og Mads Lundby Hansen ser to muligheder.

Fra tab til gevinst

Eksempelvis kan man sænke dagpengesatsen med 10 pct. svarende til 1.800 kr. om måneden (ca. 1.100 kr. efter skat).

"Det vil betyde, at tabet ved at tage et lavtlønsjob vil blive vendt til en gevinst," siger han.

Det vil angiveligt øge beskæftigelsen med 14.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 4 mia. kr.

Der kan findes lommer, men de er oftest hypotetiske, og det er ikke en grund til at forringe hele systemet.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen

En anden mulighed er at kappe et halvt eller et helt år af dagpengeperioden, der i dag er to år. Bliver perioden sat ned til halvandet år, vil det medføre en beskæftigelsesstigning på 4-6.000 personer og en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 1,5 mia. kr.

En balancegang

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener man, at der er tale om et hypotetisk regnestykke, som er konstrueret til at forringe det danske sikkerhedssystem, hvor dagpengene spiller en væsentlig rolle.

"Det er hele tiden en balance mellem at have et ordentligt sikringsgrundlag kontra det, at man går på arbejde, når der er arbejde at få. Der, synes jeg, at vi har en fin balance. Der kan findes lommer, men de er oftest hypotetiske, og det er ikke en grund til at forringe hele systemet," siger direktør Lars Andersen.

Han afviser dermed, at der er grund til at forringe dagpengene, ligesom han afviser at forkorte dagpengeperioden yderligere, fordi det alligevel ikke ændrer på den beløbsmæssige forskel mellem dagpenge og job.

Hjælp til befordring

I stedet peger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på, at en forbedring af befordringsfradraget kunne være en mulighed.

"Det er ofte transporten, der æder gevinsten ved at arbejde, og den seneste tid har vi set værdien af fradraget blive udhulet," siger Lars Andersen.

Han minder i øvrigt om, at der er andet end lønnen, der kan motivere til at komme i arbejde.

"Og når man får foden indenfor, så ser vi, at man i løbet af et-to år har arbejdet sig til en bedre løn, og så holder regnestykket ikke længere," siger Lars Andersen.

BRANCHENYT
Læs også