Prisen på ejerlejligheder sætter rekord

Men selv om prisen er højere, kan man nu sidde billigere i lejligheden.

Selv om priserne nu er rekordhøje, gør lave renter det billigere at finansiere lejlighederne, siger Ulrikke Ekelund, cheføkonom hos BRF Kredit.  Foto: Torben Stroyer

Så er boligkrisen overstået, men der er lige det forbehold, at man skal være ejer af en lejlighed på Frederiksberg C i hovedstadsområdet for at høre til vinderne.

Der har kvadratmeterprisen netop overgået den hidtidige rekord fra andet kvartal 2006.

Det viser nye tal fra Realkreditrådet. Til gengæld halter priserne stadig noget efter, når det gælder resten af landet.

34.639 kr. per kvadratmeter

I forhold til rekorden fra 2006 er kvadratmeterprisen i første kvartal 2014 steget med 369 kr. til 34.639 kr. Det betyder, at en ejerlejlighed på 80 kvm nu koster 2.771.120 kr. mod 2.741.600 i 2006.

"Vi har ventet på dette længe, og nu er priserne på Frederiksberg så kommet i mål. Men samtidig skal man ikke lægge for meget i det. Der er stadig kun tale om ét postnummer, og for de fleste andre er der stadig langt tilbage til toppen," siger Ulrikke Ekelund, der er cheføkonom i BRF Kredit.

Dyrere men billigere

Derimod kan ejerne af lejligheder på Frederiksberg glæde sig over, at det ikke er blevet dyrere at sidde i lejlighederne, selv om prisen nu sætter rekord.

"Når man ser på finansieringsomkostningerne, er det i dag faktisk billigere at finansiere en lejlighed sammenlignet med 2006. Det skyldes selvfølgelig det lave renteniveau lige nu," siger Ulrikke Ekelund.

Hvis en ejerlighed på Frederiskberg i dag finansieres med 5 pct. i udbetaling, et realkreditlån på 80 pct. som fastforrentet obligationslån og et boliglån på 15 pct., vil førsteårsydelsen nu være 127.700 kr. efter skat.

I 2006 var førsteårsydelsen på 140.700 kr. En forskel på 13.000 kr.

Der handles mere

Samtidig peger Ulrikke Ekelund på, at det ikke kun er priserne, der er steget. Der bliver også handlet flere boliger.

"Det gennemsnitlige antal handler de seneste fire kvartaler er tilbage på niveauet fra før krisen. Her var der i gennemsnit 82,5 handler i kvartalet, mens tallet gennemsnittet for de to sidste kvartaler af 2005 og de to første kvartaler af 2006 var på 76,5 handler," siger Ulrikke Ekelund.

Derfor vurderer hun også, at den positive tendens vil fortsætte.

"Hidtil har vi set, at ejerlejlighederne har vundet mest af det tabte tilbage, men husene er også ved at komme mere med. Samtidig begynder folk at føle sig lidt mere sikre i jobbet, og derfor får de også mere mod på at købe bolig," siger Ulrikke Ekelund.

På sigt vil det ideelle efter hendes mening være, at boligpriserne stiger med et par pct. om året - i takt med lønudviklingen.

Yderområder halter efter

Men for nogle dele af landet er der lange udsigter til det.

"Vi forventer nu, at ejerlejlighederne i 2014 vil stige op mod 5 pct. på landsplan og husene cirka det halve. Men det dækker dog over meget store geografiske forskelle. Stigningen vil ske i byområderne, mens det tager længere tid, før yderområderne kommer med," siger Ulrikke Ekelund.

Derfor vil der stadig være en dæmper på mobiliteten.

"Folk i yderområderne må vente længere på at få solgt, og det sker til lavere priser. Det gør det sværere for dem at flytte mod de større byområder. Men omvendt kan folk i hovedstadsområdet i højere grad sælge deres bolig og få flere kvadratmeter ved at flytte længere væk fra centrum. Det nyder især børnefamilierne godt af," tilføjer Ulrikke Ekelund.

BRANCHENYT
Læs også