Så vigtige er SIFI-bankerne

Finanstilsynet har udnævnt seks systemisk vigtige banker.

Foto: Sydbank

Der var ikke mange, der var i tvivl om, at DLR, Sydbank, Jyske Bank, Nordea, Nykredit og Danske Bank ville blive udnævnt til systemisk vigtige finansielle institutioner (sifi'er). Det er så sket i dag, skriver Finanstilsynet i en meddelelse, hvor man også forklarer, hvor systemisk og dermed risikabel i tilfælde af konkurs hver enkelt af institutionerne er.

Der er tre parametre, når graden af systemiskhed, som Finanstilsynet kalder det, skal vurderes.

  • Instituttets balance i pct.af de danske penge-og realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s samlede balance
  • Instituttets udlån i Danmark i pct. af danske penge-og realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark
  • Instituttets indlån i Danmark i pct. af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark

De tre parametre vægtes sammen og giver et resultat mellem 0 og 100. Finanstilsynet har opstillet fem kategorier af systemiskhed - en score under fem, en score mellem 5 og 15, en score mellem 15 og 25, en score mellem 25 og 35 og en score over 35.

Ikke overraskende er Danske Bank den mest systemisk vigtige bank. Banken scorer som den eneste en kategori fem på systemiskheds-skalaen med en score på 37,4. Banken scorer højt på alle tre parametre.

Indlån trækker banker op

Nr to er Nykredit, som lander i kategori 3 med en score på 19,7. Her trækker Nykredits meget lille indlånsmasse ned. Både udlån og balance er relativt høj.

Nr 3 er Nordea som med 16,9 også lander i kategori 3. Her er balancen den mindste af de tre parametre, mens indlånet trækker godt op.

Nr 4 er Jyske Bank, som med 5,4 lander i kategori 2. Også her er det et stort indlån, der trækker opad. På de to andre parametre ligger Jyske under 5.

nr. 5 er Sydbank, som lander i kategori 1 med en score på 3,2. Som med Jyske Bank og Nordea er det indlånet der trækker det meste af læsset.

Til sidst kommer DLR Kredit med en score på 1,9. Det placerer også realkreditinstituttet i kategori 1 sammen med Sydbank. Her er indlånet dog 0, så det er udlånet, der trækker det meste af placeringen.

Se hele meddelelsen fra Finanstilsynet her

BRANCHENYT
Læs også