Denne reklame er verdens bedste

Britisk stormagasin rendte med prisen for bedste tv-reklame ved Cannes Lions.

Reklamebranchens egen Cannes-festival, Cannes Lions, har netop uddelt sine prestigefyldte guldløver til årets bedste markedsføringstiltag.

Den mest eftertragtede hæder, en Grand Prix for bedste reklamefilm, tilfaldt i år det britiske luksus-stormagasin Harvey Nichols.

Reklamen "Sorry, I Spent It On Myself" blev vist i julen 2013 i Storbritannien. I videoen må en række familiemedlemmer tage til takke med elastikker og tandstikker som julegaver, fordi gavegiverne har spenderet hele gavebudgettet på dem selv i Harvey Nichols.

Se vindervideoen øverst i denne artikel.

BRANCHENYT
Læs også