Jyske Bank: Amerikanske BNP-tal kan sætte dagsordenen

Derfor bør man måske alligevel interessere sig for "reviderede tal for USA's BNP".

Ifølge Jyske Bank vil det være det største fald i BNP i fem år, hvis væksten falder så meget som ventet.  Foto: Benjamin Kürstein/AP

Udsigt til en endog meget stor nedjustering af en i forvejen lav vækst i USA i første kvartal gør, at noget, der kan lyde så kedeligt som anden revidering af BNP for første kvartal, kan blive interessant.

Det skriver Jyske Bank.

BNP-væksten faldt 1 pct. i første kvartal, og der er udsigt til et fald på knap 2 pct. ved anden revidering.

Analytikere adspurgt af Bloomberg News venter en nedjustering til et fald på 1,8 pct. både målt som median og gennemsnit. Der er dog pæn uenighed, da estimaterne går fra et fald på 0,5 pct. til et fald på 2,4 pct. hos de i alt 75 økonomer, der er spurgt.

Støtten smuldrer

Falder væksten så meget som ventet vil være det i følge Jyske Bank være største fald i BNP i fem år.

- Nedjusteringen skyldes nye tal fra sundhedssektoren, der viste et fald i produktionen i første kvartal. Forbruget af sundhedsydelser var netop en af de faktorer, der løftede privatforbruget og dermed understøttede BNP i første kvartal, skriver Jyske Banks seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig i en morgenkommentar.

Forbruget af sundhedsydelser er steget meget kraftigt siden oktober 2013, hvor ObamaCare blev introduceret.

- Reelt har amerikansk statistik haft meget dårlige indikatorer for, hvor meget sundhedsforbruget er steget, og derfor er der en betydelig usikkerhed med hensyn til væksten, slutter han.

BRANCHENYT
Læs også