Pensionsopsparing er ulige fordelt

Der er store forskelle fra kommune til kommune, viser opgørelse fra ATP.

Illustration: epn.dk

41.000 kr.

Så meget indbetaler danskerne årligt i gennemsnit til pension.

Men tallene dækker over markante geografiske forskelle, der afgør, om man vil blive en vinder eller en taber i pensionisttilværelsen. En professor i økonomi taler ligefrem om en skævvridning af Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra ATP, der har analyseret de 30-59-åriges pensionsindbetalinger i årene 2007-2011. ATP har medregnet alle opsparinger, uanset om der er tale om private-, arbejdsmarkeds- eller virksomhedspensioner.

Rige og fattige kommuner

Det er næppe overraskende, at de største pensionsindbetalinger sker i de rige kommuner nord for København. I Hørsholm Rudersdal og Gentofte er den gennemsnitlige indbetalting på næsten 70.000 kr. - eller små 6.000 kr. om måneden.

De laveste indbetalinger finder man i yderområder som Langeland, Lolland og Læsø. Her er den gennemsnitlige indbetaling kun på knap 30.000 kr. om året - eller knap 2.500 om måneden.

Se tal fra de enkelte kommuner hos ATP.

Sociale udfordringer

Dermed sker der en skævvridning af Danmark, så nogle kommuner vil stå med nogle store sociale udfordringer, advarer Svend Erik Hougaard Jensen. Han er professor ved Økonomisk Institut på Copenhagen Businees School (CBS).

"Det er et billede, vi allerede kender. Der er markante forskelle fra kommune til kommune, og det betyder desværre, at nogle kommuner i det såkaldte Udkantsdanmark kommer til at forholde sig til en gruppe ældre, der er dårligt stillede," siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Folkepension er nødvendig

Samtidig understreger han betydningen af folkepension og ATP.

"Man kan nogle gange få indtryk af, at pengene vælter ind i private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner i en sådan grad, at man kan skære i eller fjerne folkepensionen for at spare på de offentlige finanser.

Men det kan man absolut ikke, som denne analyse viser. Hvis man gør det, vil man stå med store sociale problemer for en gruppe mennesker, der ikke har supplerende pensioner," forklarer Svend Erik Hougaard Jensen.

Han peger på Langeland som et eksempel.

"På Langeland vil man om 25 år stå med gigantiske problemer, hvis der ikke var en folkepension til at udjævne lokale og regionale forskelle. Der skal stadig smør på brødet, selv om man bor i en fattig kommune," tilføjer Svend Erik Hougaard Jensen.

Uddannelse og løn tæller

Analysen fra ATP slår samtidig fast, at pensionsopsparing også følger forholdene på det lokale arbejdsmarked. Pensionsindbetalingerne stiger i takt med bedre uddannelse, højere løn og høj beskæftigelse.

Derimod er der ikke den store forskel på, hvor meget en ufaglært sparer op - uanset om han eller hun bor i en fattig eller en rig kommune.

Hver tredje sparer ikke op

Analysen har også set på, hvor mange der sparer op til pension. Her er undtaget indbetalinger til ATP, som stort set alle har pligt til at betale til.

Også her er der store geografiske forskelle. I København er det næsten hver tredje, der ikke sparer op til pension. I de kommuner, hvor flest sparer op til pension, er det knap hver ottende, der ikke sparer op.

Kommuner hvor færrest sparer opAndel der ikke sparer op
København32 pct.
Ishøj:29 pct.
Albertslund27 pct.
Brøndby26 pct.
Lolland26 pct.
Kommuner hvor flest sparer opAndel der ikke sparer op
Skanderborg13 pct.
Allerød13 pct.
Egedal13 pct.
Favrskov13 pct.
Rebild13 pct.

Kilde: ATP-beregninger

ATP understreger, at analysen bekræfter tidligere undersøgelser, der viser, at 1 af 3 kun i begrænset omfang - eller slet ikke - sparer op til pension.

BRANCHENYT
Læs også