Så mange holder Danmark hånden under

Flere hundredtusinder kan komme i job frem mod 2040, men det kræver bedre uddannelse, lyder det.

Ifølge Danmarks Statistik er der nu 815.200 fuldtidspersoner på overførselsindkomster i Danmark. Foto: Colourbox

Skiftende regeringers aggressive reformpolitik ser ud til at have båret frugt.

Ikke siden begyndelsen af 1990'erne har så få danskere i den arbejdsdygtige alder (15-64 år) været på overførselsindkomst. Det endda på trods af, at nationen netop har været igennem en økonomisk krise af historiske dimensioner.

Ifølge Danmarks Statistik er der nu 815.200 fuldtidspersoner på overførselsindkomster (SU-modtagere og folkepensionister ikke medregnet). Det er et fald alene i det seneste år på 28.100.

Offentligt forsørgede
Samlet1.144.888
SU-modtagere329.721
Nettoledige120.603
-herunder dagpenge89.318
Kontanthjælp31.285
Feriedagpenge3.573
Vejl./opkval.40.116
Støtte beskæftigelse96.032
-herunder fleksjob53.869
Barselsdagpenge49.884
Førtidspension226.186
Efterløn94.774
Fleksydelse6.380
Øvr. ydelsesmodt.177.619
-herunder kontanthj.92.488
-herunder sygedagpenge64.929

12 reformer på otte år

Forklaringen skal ikke mindst findes i de 12 reformer af større eller mindre karakter, der er blevet indført siden 2006. Enkelte har allerede bidraget til at mindske antallet af danskere, der får penge fra det offentlige. Men forude ventes fortsat en stor effekt.

Alene frem mod 2020 vil mere end 110.000 danskere ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd komme i arbejde som følge af reformer som skattereformen (2012), tilbagetrækningsreformen (2011) og kontanthjælpsreformen (2013).

"Vi er egentlig lidt overrasket over, at det ikke er højere. Det er lavere end da dot com-boblen brast og ikke langt fra bundrekorden i 2008," siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

100.000 færre

De godt 800.000 modtagere af overførselsindkomster som eksempelvis dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn og barselsorlov svarer til, at omtrent hver femte i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomst.

Det er ca 100.000 personer færre end i midten af 1990'erne, da tallet toppede, og 30 pct. af personerne i den arbejdsdygtige alder fik penge fra det offentlige.

Potentialet er ikke stort

Men selvom det fortsat er mange mennesker, der forsørges, så er det tvivlsomt, om der er meget mere at hente, mener man i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Vi forventer, at de reformer, der er sat i søen, vil bidrage til, at det fortsat går i den rigtige retning, men derudover er potentialet ikke så stort," siger Erik Bjørsted.

Citronen er presset

Han peger på, at man med 12 reformer over de seneste år allerede har strammet op på en del områder. Kun barselsordningen er indtil videre gået fri.

"Stort set alle områder er berørt. Jeg skal eksempelvis arbejde, til jeg bliver 70 år. Mine børn skal arbejde, til de er midt i 70'erne. Det skal kombineres med, at vi er blandt de OECD-lande, der lever i kortest tid. Citronen er presset. Også fleksjob, sygedagepenge og grupper, der har andet at slås med i livet end det at få et job, er blevet berørt af reformer," lyder det fra Erik Bjørsted.

Han mener i stedet, at det er vigtigt at sørge for, at man får det fulde udbytte af de reformer, der er gennemført.

Krav om bedre uddannelse

Ifølge AE-rådet er der potentiale i de 12 reformer til, at yderligere omtrent 350.000 personer kan komme i beskæftigelse frem mod 20240.

Men det kræver ifølge chefanalytikeren, at produktiviteten og uddannelsesniveauet får et løft i årene, der kommer.

"Eksempelvis får for få unge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hver femte har ikke én, og kommer dermed ikke længere end til Folkeskolen. Det er ikke holdbart, når vi ved, at der vil blive færre og færre ufaglærte job i Danmark," siger Erik Bjørsted.

Cepos ikke enig

Hos den liberale tænketank Cepos er man ikke enig i, at der ikke er mere at hente, når det kommer til reformer af arbejdsmarkedet.

"Nå man medregner SU-modtagere og folkepensionister, så er der 2,1 mio. danskere på overførselsindkomst. Det er alt for meget, og der er et stort potentiale for at få flere i job via nye reformer," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han peger på, at man kan reducere dagpengene med 10 pct. for at gøre det mere attraktivt at tage et job. Det vil angiveligt øge beskæftigelsen med ca. 14.000 personer.

En anden mulighed er at afvikle efterlønnen, hvilket ifølge Cepos vil øge beskæftigelsen med ca. 30.000 personer, ligesom man kan indføre et ydelsesloft på 107.000 kr. årligt for kontanthjælpsmodtagere med en beskæftigelsesgevinst på ca. 2.000 personer til følge. 

BRANCHENYT
Læs også