Frosten slipper taget i dansk biotek

Interessen for biotek ser ud til at sprede sig fra USA og ind over Europa og til nabolandet Sverige. Selv det ellers permafrosne danske investeringsmiljø tør op.

Et af Lundbecks laboratorier. Foto: Magnus Møller

Blandt de helt tunge drenge i medicinbranchen fyger det med overtagelsestilbud, bejlerier og også en god del afslag og kolde skuldre.

Pfizer vil købe AstraZeneca. AbbVie vil købe Shire. Mylan ville købe Medan.  Medtronic er ved at købe Covidien. Og danske Lundbeck bidrager til festen med købet af Chelsea Therapeutics.

I nogle af tilfældene er opkøbsiveren godt nok drevet af skattetænkning – det gælder især Pfizer og AbbVie. Men ikke desto mindre skaber de rørte vande, og det fiskes der som bekendt i.

»Jeg kan ikke kommentere, om vi selv har fået konkrete henvendelser,« siger Peter Benson med det samme. Han er managing partner i Sunstone Capital, der bl.a. specialiserer sig i investeringer i biotekselskaber.

De store mangler vækst

»Men vi har set en del transaktioner i medicinbranchen, fordi mange af de største selskaber mangler vækst i omsætningen. Det smitter også  af på biotekbranchen, fordi de samtidig overvejer, om de mangler projekter i deres portefølje af lægemiddelkandidater,  « siger Peter Benson. Derfor tror han, at der vil ske flere opkøb blandt medicinselskaberne.

»Og også flere opkøb af biotekselskaber,« siger han.

Også i de investeringsbanker, der hjælper både biotekselskaberne  med at finde den rette ejerform og medicinselskaberne med at overtage biotekselskaber, hvis de gerne vil det, kan man mærke de lidt mildere vinde.

»Stemningen er vendt til  det mere positive. Når vi taler med danske investorer, virker de mere interesserede,« siger Henrik Simonsen, som er specialist i medicin- og  biotekbranchen i investeringsbanken SEB Enskilda.

Også han peger på de mange handler.

»Desuden er aktiekurserne generelt steget, og det giver optimisme. Samtidig favoriserer myndighederne på forskellig vis biotekbranchen ved at slække på kravene til lægemiddelkandidater, hvis de er meget lovende eller retter sig mod sygdomme, som de store medicinselskaber ikke  fokuserer på,« siger Henrik Simonsen.

Biotekselskaberne skal stadig teste medicinen på patienter. Men måske skal forsøgene ikke omfatte så mange mennesker, måske skal de  heller ikke vare så lang tid.

Big pharma mangler ideer

Begge branchekendere peger på, at de store medicinkoncerner ikke har været udpræget førende på det seneste, når det kommer til at opfinde helt nye lægemidler.  Det er snarere i biotekbranchen, at innovationen trives, og det er en anden årsag til, at der kan komme lidt mere grøde.

En af de store danske investorer, pensionskæmpen PFA, er relativt positivt stemt på biotekbranchen.

»Som sådan er vi positive på dansk biotek, og vi mener, at der er nogle dygtige selskaber, så i udgangspunktet vil  vi se positivt på det,« siger direktør Jesper Langmack, PFA.

Men han peger på, at klimaet indtil videre er betydeligt mere positivt i USA. Og at  det relativt lille danske biotekmarked er en udfordring i sig selv.

»I USA er de mere vant til biotekindustrien, og der er betydeligt flere biotekselskaber, så det er nemmere for store investorer at sprede risikoen. Det kan godt være vanskeligt  med de få selskaber i Danmark,« siger Jesper Langmack.

I Sverige er det lykkedes dels at børsnotere en række små biotekselskaber, dels  nogle lidt større, og det er gået relativt godt. Ingen af branchekenderne tror, at der venter en dansk bioteknotering på denne side af nytår.

Men der kan komme opkøb fra de store medicinselskabers side. Eller der kan være partnerskaber, hvor store farmaselskaber betaler for at få adgang til et biotekselskabs opfindelser.

I USA har der i de senere år været betydelig aktivitet i branchen og masser af nye børsnoteringer af biotekselskaber.  Generelt er interessen fortsat stor, og det breder sig over Atlanten.

»I Europa er vi begyndt at se en del noteringer, og vi ser mange noteringer i Stockholm. Det europæiske marked  ser altså ud til at være modtageligt nu for nye biotekselskaber, « siger Peter Benson.

BRANCHENYT
Læs også