Strammere kontrol med bankrenter

De seks banker, der stiller de omstridte referencerenter som Cibor, skal leve op til nye regler d. 1. juli. Det sker næsten to år efter mistanker om manipulation med den danske rente, der bestemmer bl.a. boliglån for milliarder af kroner.

Efter udtalt mistanke om manipulation med den danske Cibor-rente er et nyt tilsyn med de seks danske banker, der hver dag indberetter deres bud på renteniveauet, nu på plads. Den 1. juli er skæringsdatoen for, hvornår bankerne skal have rettet alle arbejdsgange til, så de lever op til de nye regler, der kræver omfattende dokumentation og argumentation for bankens indberetninger.

Der har ikke tidligere været tilsyn med renten, som flere investorer og finansielle aktører i sommeren 2012 udtrykte bekymring for kunne være blevet manipuleret, fordi renten i perioder særligt i 2009 og 2010 forekom unaturligt høj...

BRANCHENYT
Læs også