Danske Bank vil angribe Sverige

Danske Bank skal kapre kunder på det svenske bankmarked og øge sin markedsandel til 10 pct. fra de nuværende 5 pct.

Thomas F. Borgen, topchef i Danske Bank udtaler, at banken vil øge sin markedsandel på det svenske marked til 10 pct.  Foto: Mikkel Berg Pedersen

Sådan lyder budskabet fra bankens topchef Thomas Borgen i et interview med avisen Svenska Dagbladet.

Målet er at vinde kunder fra både Nordea, Swedbank og de øvrige konkurrenter, skriver avisen.

Thomas Borgen fremhæver Danske Banks konkurrencefordele i form af blandt andet en fælles it-platform i alle de nordiske lande.

- Men måske er det allervigtigste, at vi er en lille organisation i Sverige i forhold til de fire storbanker. Vi kan være hurtigere, vaksere og lidt mere aggressive - i positiv forstand - end vores konkurrenter, siger Borgen til Svenska Dagbladet.

BRANCHENYT
Læs også