Britisk centralbank vil køle boligmarkedet ned

Initiativer skal sikre, at privat gæld ikke afsporer det økonomiske opsving.

Chefen for den britiske centralbank, Bank of England, Mark Carney vil begrænse antallet af mere risikobetonede realkreditlån for at forhindre en uholdbar opbygning af privatgæld, hvilket kan afspore det økonomiske opsving. Det skriver Bloomberg News.

Bank of Englands tiltag har grobund i et blomstrende boligmarked og en stigning i store lån i forhold til indkomst-realkreditlånene. Den pengepolitiske komite (MPC) meddeler, at bankerne skal begrænse andelen af realkreditlån, der udgør 4,5 gangen indkomsten til maksimalt 15 pct. af de nye boliglån. Yderligere meddeler centralbanken også, at bankerne skal afvise at give realkreditlån til lånere der ikke kan består en ny tilbagebetalingstest.

Meldingerne løfter blandt andet storbanken Lloyds, der stiger 1,6 pct. til 75,74 pence og boligentreprenørerne, hvor Taylor Wimpey stiger 5,0 pct. til 109,70 pence.

BRANCHENYT
Læs også