Aktier Europa: Små stigninger - fortsat udsigt til ugentligt fald

De europæiske aktiemarkeder ligger fredag eftermiddag med små stigninger, men de ledende indeks er fortsat på vej mod det største ugentlige fald siden midten af april.

Dax-indekset stiger 0,1 pct. til 9814 og Ftse-indekset løftes 0,1 pct. til 6741. Det franske Cac-indeks ligger 0,03 pct. højere i 4441.

Lundin Petroleum stiger 3,8 pct. til 135,10 skr. efter at finanshuset DNB har indledt dækning af den svenske olieproducent med anbefalingen køb og kursmålet 151 skr. Finanshuset ser Lundin Petroleum som værende toppen af olieudforsknings- og produktionsselskaberne på den norske sokkel og DNB noterer også, at selskabet har outperformet sine egne produktionsmål og de organiske vækstudsigter ligger langt over konkurrenterne.

Pearson falder 1,0 pct. til 1132 pence efter at den britiske koncern, som står bag FT Group herunder finansavisen Financial Times og bogforlaget Penguin, har meddelt, at driftsindtjeningen og den justerede EPS-indtjening i første halvår vil blive lavere end samme periode året forinden. Pearson venter nu, at indtjeningen vil blive rykket til andet halvår. Analytiker Alex DeGroot fra Peel Hunt fremhæver, at det ikke bør komme som nogen overraskelse, idet selskabet altid har været vægtet mod andet halvår.

Mediaset stiger 3,2 pct. til 3,59 euro efter at finanshuset Exane BNP Paribas har løftet anbefalingen på det italienske tv-selskab, der er kontrolleret af den tidligere premierminister Silvio Berlusconi, til neutral fra sælg. Finanshuset henviser til muligheden for et samarbejde mellem Mediaset og den arabiske tv-kanal Al-Jazeera.

Espirito Santo falder 8,1 pct. til 0,748 euro efter at analysehuset CreditSights har sænket anbefalingen på den portugisiske banks femårige Credit-default swaps til underperform eller sælg fra market perform eller neutral.

BRANCHENYT
Læs også