BoConcept tynges af fransk finanskrise

BoConcept får det første underskud i flere år. I år ventes igen overskud. Selskabet opdaterer eller udskifter 60 pct. af produkterne.

Efter et underskud venter den danske møbelkoncern BoConcept igen et overskud med 15 nye butikker.

Krisen i Frankrig gør ondt på BoConcept. Den danske møbelkoncern har tabt mange penge på det franske marked, og det er stærkt medvirkende til det første underskud i flere år. Til gengæld er der lyspunkter i andre dele af verden. Samtidig ruller selskabet i efteråret helt nye kollektioner ud, og det giver tro på, at salg og indtjening igen vil udvikle sig positivt.

»Det franske møbelmarked blev lagt i ruiner, da krisen i det seneste regnskabsår for alvor ramte Frankrig. Konkurrenterne reagerede med aggressiv markedsføring og store prisrabatter. Vi var nødt til at følge efter for ikke at miste for stor en omsætning. Det gik hårdt ud over indtjeningen,« siger Torben Paulin, adm. direktør i BoConcept...

BRANCHENYT
Læs også