Danmarks største musikfestival er nu kanoniseret

Roskilde Festival er fra sin kaotiske debut i 1971 vokset til en professionelt drevet virksomhed med efterspurgte kompetencer inden for event-organisering. Nu er festivalen velfortjent blevet en del af ”Den danske ledelseskanon”.

Roskilde Festival er blevet en del af den danske ledelseskanon. Arkivfoto: Thomas Borberg BORBERG THOMAS

Erhvervslitteratur

Ib Konrad Jensen

”Roskilde Festival – ledelse af frivillige”

Gyldendal Business

156 sider

200 kr.

Roskilde Festival åbnede den 29. juni. Kendt af alle er festivalens vartegn – orange scenes teltdug, som Rolling Stones spiller under på torsdag. Da festivalen blev arrangeret for første gang i 1971, var den en todages begivenhed med 4.000 betalende gæster. I dag varer den årlige musikfest en uge, involverer 30.000 frivillige og har omkring 80.000 betalende gæster.

Premium
Dette er en Premium-artikel, der normalt kræver abonnement. Se det løbende udvalg af kvalitetsjournalistik på Premiumforsiden. Den første måned som Premium-abonnent er gratis, og der er ingen binding.

Det er netop den sublime organisering af de mange frivillige, som er årsag til, at Roskilde Festival nu er blevet en del af ”Den danske ledelseskanon”, som omfatter i alt 12 forbilledlige ledelsesbedrifter.

Ib Konrad Jensens bog om festivalen fascinerer, fortolker og fokuserer. På 156 sider bliver læseren sat ind i festivalens historie og får en klar forståelse af, hvor vigtigt det er at have de rette personer på rette sted og tid. Momentum er afgørende for succes; det samme er mod, sammenhold og et fælles mål.

Den største del af medarbejderne er frivillige og ulønnede. De stiller op og knokler for dette flagskib i oplevelsesindustrien, fordi de repræsenterer en klub, gerne vil lære noget om at organisere frivillige eller er dybt interesserede i musik. ”Betalingen” er gratis oplevelser på festivalen, når man har udført sit job f.eks. med at bygge en bod, vise festivalgæsterne vej eller gøre rent i toiletvognene.

Roskilde Festival blev sat i gang af Roskilde Fonden, som ville tjene penge til ungdomsarbejde. Festivalens første leder var en lokal ungdomsklubleder, Erik Larsen. Han arbejdede fuldtid i DSB og havde ungdomsskolearbejdet som et fritidsjob. Bogens forfatter, Ib Konrad Jensen, vurderer, at det var et scoop for festivalen at hyre Erik Larsen, fordi han var garant for at få involveret klubberne, som i dag er en akse i festivalen. Allerede i 1978 var ikke færre end 25 foreninger med i arrangementet.

Fakta

Forfatteren

Ib Konrad Jensen er journalist og pressechef i TDC. Han har tidligere arbejdet som reporter på Politiken og Ingeniøren. I 2003 udgav han bogen ”Mænd i modvind” på Børsens Forlag.

En anden årsag til succesen med at organisere de frivillige er, at det praktiske arbejde tidligt blev delt op i undergrupper, som havde ansvar for hvert sit område: Pladsgruppen står for at organisere musikscenerne, Administrationsgruppen har ansvar for pengestrømmene, og Handelsgruppen tager sig af de kommercielle aktiviteter, herunder dagligvarer og madboder.

Mange af de centrale ledere af festivalen har været involveret, siden de var helt unge. Leif Skov, som i mange år var kunstnerisk direktør, startede som oprydder. Det var Leif Skov, som i 1978 fik overtalt Roskildefonden til at investere i Canopy-scenen, som i dag er kendt som Orange scene. Canopy er engelsk og betyder halvtag.

Leif Skov havde i et britisk musikblad set et billede af Canopy i Hyde Park. Det lykkedes ham at opspore halvtaget og overtale fonden til at købe det. Med ét gik festivalen fra at være et lokalt arrangement med en interimistisk scene af stilladsrør og presenning til en mere internationalt præget begivenhed løftet op af suset fra de britiske superstjerner The Rolling Stones. Når Stones i år spiller på Roskilde Festival, er det første gang siden 1976 i Hyde Park, at bandet skal spille under den unikke tagkonstruktion.

Historien om Roskilde Festival er historien om en fremsynet kommunaldirektør, en pragmatisk klubleder, en økonomimand, en gammel spejder og alle de andre i ledelsen, der med tiden lærte at sætte rammer for de tusindvis af frivillige. Men det er også en historie om, hvordan en festival skabt i ånden fra ungdomsoprøret mod borgerligheden i virkeligheden bygger på gode borgerlige dyder om at yde for fællesskabet.

Foreningen Roskilde Festival har fortsat til formål at uddele midler til velgørende almennyttige formål. Selve festivalen er det væsentligste aktiv, men i dag driver koncernen en række sideordnede aktiviteter på professionel basis og på et kommercielt marked.

Koncernens tre centrale ledere, CEO Henrik Rasmussen, videdirektør og COO Signe Lobdrup og artistic director Rikke Øxner, rejser ligesom de kongelige sjældent med samme fly.

Den danske ledelseskanon er en række bøger, som beskriver vellykkede ledelsesbedrifter. Bøgerne er skrevet, så alle kan læse med, og så mange får indsigt i, hvordan god ledelse kan gøre en forskel.

Bedrifterne er udvalgt, ved at borgere, organisationer og institutioner er blevet inviteret til at pege på kandidater. Herefter har et ekspertudvalg bestående af professorerne Steen Hildebrandt, Majken Schultz, Per Jensen, Kurt Klaudi Klausen og Per Nikolaj Bukh udvalgt de 12 bedste forslag.

Dette er en Premium-artikel, der normalt kræver abonnement. Se det løbende udvalg af kvalitetsjournalistik på Premiumforsiden. Den første måned som Premium-abonnent er gratis, og der er ingen binding.
BRANCHENYT
Læs også