Vestas 10-doblet på halvandet år

Ugens aktie: Vækstudsigterne for vindenergi-industrien ser stadig lovende ud.

Efter års tilbagegang går det nu atter fremad for Vestas. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Forventningens glæde har altid præget kursdannelsen på Vestas-aktien, og selv med et underskud på 82 mio. euro i 2013 og en reduktion i egenkapitalen på 98 mio. euro blev markedsværdien af Vestas gennem året femdoblet fra 6,6 mia. kr. til 32,6 mia. kr. Frem til begyndelsen af juni i år blev markedsværdien yderligere fordoblet til 67,3 mia. kr. inkl. kapitalforhøjelsen, men er så faldet lidt tilbage. Investorerne har altså det seneste knap halvandet år oplevet en ca. en 10dobling, og den slags tiltrækker spekulative sjæle.

Meget kan tilskrives tilliden til den nye ledelse, herunder bestyrelsesformanden. Trods underskuddet i 2013 var der trods alt positiv udvikling i pengestrømme og arbejdskapital, men koncernomsætningen faldt 16 pct. til 6,1 mia. euro, hvilket var mere nådigt end ventet. Resultatet af primær drift, EBIT, før særlige poster blev opgjort til 211 mio. euro, svarende til en EBIT-margin på 3,5 pct. Mest positivt var nok, at der tydeligvis er kommet et fast greb om kapitalanvendelsen...

BRANCHENYT
Læs også