Aktier: Lundbeck og Genmab dykker - optur hos Vestas

Lundbeck-aktien får et solidt kurssmæk på godt 5 pct. efter fredagens sene resultater fra et studie, og Genmab-aktien bliver også presset efter et studie. I modsatte end af skalaen ligger Vestas efter en stribe amerikanske ordrer annonceret sent fredag og lørdag. Det danske C20 Cap-indeks kommer fra land med en fin stigning på 0,42 pct. i 811,44, imens det tyske Dax30-indeks stiger med 0,13 pct.

Vestas-aktien åbner med en stigning på 5,9 pct. i 282 efter at have annonceret milliardordrer fredag og lørdag. Sent fredag kom ordren fra RES Americas og lørdag blev ordrer fra EDF Renewable annonceret. Vestas har landet to storordrer på i alt 450 MW i USA fra EDF Renewable Energy, som skal opfører vindmølleparkerne Roosevelt og Slate Creek. Det er 150 vindmøller af typen V100 2.0 MW og 75 stykker af V110 2.0 MW. Begge ordrer omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne samt en treårig Active Output Management (AOM 5000) serviceaftale. Levering af Roosevelt-projektet forventes at finde sted i løbet af andet kvartal 2015, og Slate Creek-projektet forventes leveret i løbet af tredje kvartal 2015. Begge projekter forventes idriftsat i fjerde kvartal 2015. Vestas meddelte sent fredag efter lukketid, at man havde lavet en aftale med RES Americas om levering af vindmøller med en kapacitet på 124 MW. Det er 62 styk af typen V100 2.0 MW. Denne ordre falder også i forbindelse med en ramme aftale, skrev Vestas.

Vestas meddelte sent fredag efter lukketid, at man havde lavet en aftale med RES Americas om levering af vindmøller med en kapacitet på 124 MW. Det er 62 styk af typen V100 2.0 MW. De3nne ordre falder også i forbindelse med en ramme aftale.

Studiets resultater af Lundbecks desmoteplase blev skuffende læsning, da resultaterne ikke nåede forventningerne. Lundbeck.-aktien dykker med 5,1 pct. til 139,6 kr.

- Det er naturligvis skuffende for os, behandlende læger og for patienter, at desmoteplase ikke har nået det primære effektmål i studiet, også taget i betragtning at desmoteplase synes sikkert og har vist effekt i den foruddefinerede "per protocol" patient målgruppe'., siger Anders Gersel Petersen forsknings- og udviklingsdirektør hos Lundbeck.

Genmab udsendte sent fredag en fondsbørsmeddelelse, hvor det blev nævnt, at Arzerra-resultat nåede ikke målet, og det nævnes at data vil blive yderligere analyseret de kommende måneder. Det ar et fase III studie med ofatumumab med markedsføringsnavnet Arzerra til behandling af patienter med bulky fludarabin-refraktært kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), hvor det ikke nåede det primære endpoint, som var progressionsfri overlevelse (PFS).

- Selvom ofatumumab i det store hele viste resultater på linje med tidligere data, er dagens resultat skuffende. På baggrund af dagens resultat forventer vi ikke at ansøge om at udvide indikationsområdet for ofatumumab i denne specifikke refraktære CLL population, udtaler Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab, som åbner med et fald på 4,1 pct. i kurs 227,2 kr.

BRANCHENYT
Læs også