Vi binder formuen i mursten og pension

Alle danskere er i princippet millionærer. Men de fleste penge er bundet.

Vidste du, at du er er millionær? Din formue er præcist 1.023.000 kr.

Hvis ikke, har det en logisk forklaring. For du har nemlig ikke pengene til rådighed. De er formentlig enten bundet i pension, i mursten eller en kombination af de to elementer.

Nationalbanken har netop offentliggjort tal for vores såkaldte finansielle nettoformue i 1. kvartal. Vores formue er steget med 262 mia. kr. fra 4. kvartal sidste år til 1. kvartal i år. Dermed løber formuen op i 2.966 mia. kr.

Det betyder, at den den gennemsnitlige nettoformue pr. dansker - ung som gammel - er på 1.023.000 kr.

Udskudt skat

Men tallet skal tages med et stort forbehold. For der er ikke korrigeret for udskudt skat på vores pensioner, og værdien af boliger er indregnet med 494.000 kr.

Så en meget stor del af vores formue består altså af pension og mursten. Og selv om det i et historisk perspektiv er positivt, giver det nogle udfordringer.

"Udfordringen er at danskernes formuer er sammensat af høj gæld, mens en stor del af aktiverne er illikvide i form af bolig og pensionsopsparing. Endvidere er gælden i vid udstrækning variabelt forrentet. Det kan i værste fald gøre os sårbare, hvis vi kommer ind i en situation med stigende arbejdsløshed og stigende renter, mens den økonomiske stødpude i form af aktiverne kan være svære at realisere eller på skrump," siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Høj gæld og stor pension

Ikke mindst kombinationen af høj boliggæld og stor pensionsformue er en udfordring, mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

"Stor pensionsformue og stor boliggæld – sådan er vi danskere. Problemet er blot, at hvor pensionsformuen hurtigt tømmes, når aktiemarkederne danser krigsdans, så er rigtig mange danskere i den situation, at deres gæld ikke gør det samme – simpelthen fordi de har valgt at finansiere sig med et rentetilpasningslån i stedet for et fastforrentet lån," siger Lise Nytoft Bergmann.

Der er en nøje sammenhæng mellem boliggæld, fast forrentede lån og pension.

"Hvis flere havde valgt et fastforrentet lån, ville de kunne sige, at hvad de taber på gyngerne, vinder i de i stedet på karrusellerne. Det er nemlig pensionsselskaberne, som opkøber en betydelig del af de lange obligationer, der ligger bag de fastforrentede lån. Derfor barberer stigende renter ofte en pæn del af afkastet på pensionsordningen," siger Lise Nytoft Bergmann.

Kan beskytte formuen

Det gælder ikke mindst de danskere, som har valgt en lav eller middel risiko i deres pension.

"Hvis de i stedet havde valgt et fast forrentet lån, havde de trods alt vundet det tabte eller noget af det tabte tilbage igen, ved at kunne skære en luns af deres boliggæld. Det er ikke nogen helt dårlig risikoafdækning. Med et F1-lån er situationen i stedet den, at når boligejerne taber på pensionsordningen, ved at renten stiger, og obligationskurserne falder, så taber de også på deres boligfinansiering. Det giver større udsving i formuen," forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Nettoformuen er steget med hele 297.000 kr. i gennemsnit pr. dansker, siden den bundede i 1. kvartal 2009. Det er første gang siden 2007, at den gennemsnitlige nettoformue runder 1 mio. kr. pr. dansker, og vi er nu oppe på et historisk højt niveau for danskernes formuer. Den hidtidige rekord blev sat tilbage i 2. kvartal 2007 med et niveau på 1.018.000 kr.

Sammensætningen af vores formue har også store konsekvenser for vores lyst til at bruge penge. Det kniber fortsat med at få gang i forbruget, lysten til at låne til forbrug, er også lille. Det har en logisk forklaring, mener cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærgaard.

Vi låner ingen penge

"Danskerne følger på ingen måde deres pensionsopsparing som de følger udviklingen i værdien af deres bolig. Derfor bliver følelsen af rigdom heller ikke stor, når vores pensionsformuer stiger, og derfor har det ikke ført ikke til en stor adfærdsændring i form af mere mod på at låne penge," mener Lone Kjærgaard.

Der skal derfor mere end blot svulmende pensionsformuer til at få danskerne til at føle sig rige og gå i banken for at låne penge.

"Nøglen til danskernes formuefølelse ligger i høj grad på bolig- og arbejdsmarkedet, der i dagligdagen er mere vedkommende end pensionsdepotet. Lønnen tikker månedligt ind, og mange danskere er flere gange om ugen inde og tjekke deres konti. De fleste danskere er desuden yderst velorienteret om, hvad genboens hus sidst blev solgt for og har også en god fornemmelse af værdien af deres egen bolig," siger Lone Kjærgaard.

BRANCHENYT
Læs også