Aktier: Lundbeck blev den store taber

Lundbeck kom fredag aften med skuffende testresultater for desmoteplase, og mandag skulle regningen betales med et markant kurssmæk. Genmab-aktien blev også presset efter testresultater.

Lundbeck-aktien lukkede med et kurssmæk på 9,1 pct. i 134 kr. idet et studies resultater af Lundbecks desmoteplase blev skuffende læsning, da resultaterne ikke nåede målsætningen. Anders Gersel Petersen forsknings- og udviklingsdirektør hos Lundbeck udtrykte skuffelse over resultaterne.

Genmab-aktien faldt med 1,9 pct. til 232,4 kr. efter at Arzerra-resultat nåede ikke målet i et studie. det blev nævnt, at data vil blive yderligere analyseret de kommende måneder. Genmab lå i mandagens indledende handel med et kurssmæk på 4 pct.

Carlsberg-aktien fik et løft efter positive meldinger fra Rusland, da det russiske parlament har udskudt et lovforslag med begrænsninger af de såkaldte pet-flasker (store plastikflasker) med alkoholiske drikke. Det berettede Bloomberg News. Der har over en længere periode været bekymringer om, at Rusland vil lave restriktioner for salget af øl i petflasker. Salget i petflasker har en lav indtjeningsmarginal, men til gengæld er det med til at holde volumensalget oppe for bryggerierne. Carlsberg-aktien lukkede med et plus på 1,4 pct. i kurs 586,5 kr.

Vestas-aktien steg 2,9 pct. til 274,7 efter at have annonceret milliardordrer fredag og lørdag. Sent fredag kom ordren fra RES Americas, hvor den samlede kapacitet var på 124 MW og lørdag blev en ordre på 450 MW fra EDF Renewable Energy annonceret. Nordea gentager sin købsanbefaling samt kursmålet på 340 kr. Banken bemærker, at der er god sandsynlighed for, at ordreforventningen senere på året skal hæves.

Det hollandske finanshus ABN Amro har genoptaget sin dækning af A.P. Møller - Mærsk-aktien med en købsanbefaling. A.P. Møller - Mærsk-aktien får et kursmål på 16.225 kr. af finanshuset ifølge Bloomberg News. A.P. Møller - Mærsks B-aktie lukkede mandag med en stigning på 0,5 pct. til 13.530 kr.

BRANCHENYT
Læs også