Coca-Cola skal hjælpe Lidl og Aldi til ny vækst

I et stagnerende discountmarked vil giganterne Aldi og Lidl bruge kendte fødevarebrands.

Foto: Ric Feld/AP

Mætningspunktet er nået i tysk discounthandel, og med mere end seks gange så mange Aldi og Lidl-butikker per person i Tyskland, som der er Wal-Marts i USA, er de billige tyske giganter gået i gang med at genopfinde sig selv.

Det skriver Reuters ifølge Berlingske.

Tilbage i oktober 2013 gjorde først Aldi og kort efter Lidl Coca-Cola til en del af sortimentet, ligesom andre store og kendte varemærker som Nutella og Nivea også er kommet ind på varehylderne, hvor der traditionelt set næsten kun har stået egne og meget billige mærker.

"Vi vælger at gøre disse undtagelser for velkendte mærkevarer, som kunderne har et næsten emotionelt forhold til, siger Serra Esatoglu fra Aldi Nord til Reuters.

Men derudover vil kæderne fortsat bruge kræfter på at udvikle nye private mærker, som skal få folk tilbage i indkøbsgangene hos de billige mastodonter, der for øjeblikket mister tyske markedsandele til de traditionelle supermarkeder.

BRANCHENYT
Læs også