0

MobilePay kan bruges igen

Det var serverfejl, der skabte problemer for den populære betalingsapp fra Danske Bank.

Langt de flere MobilePay-brugere kan nu igen benytte betalingsapp'en fra Danske Bank.

Der kan dog stadig for nogle brugere være problemer med at logge på.

Det oplyser pressechefen i Danske Bank, Kenni Leth, mandag eftermiddag til epn.dk

Serverfejl skal undersøges

"Der var nogle serverfejl, der gav brugerne problemer med at logge på. Nu skal vi have analyseret fejlen grundigt, så vi kan undgå, at det sker igen," siger Kenni Leth.

Problemerne begyndte allerede søndag. I alt har MobilePay omkring 1,4 mio. brugere, men det er dog ikke alle brugere, som er ramt af nedbruddet.

"Nogle kan godt logge på, mens andre ikke kan. Problemet er blandt andet, at nye brugere ikke kan logge på, og at del eksisterende brugere heller ikke kan komme ind og gennemføre en betaling," forklarede Kenni Leth tidligere mandag til epn.dk.

Tekniske udfordringer

Derfor  valgte Danske Bank mandag at oplyse om problemerne på bankens Facebookside.

"Som de fleste af jer har opdaget, har vi desværre nogle tekniske udfordringer med MobilePay, der rammer mange af vores brugere. Vi arbejder hårdt på at finde fejlen, så I alle kan komme ud og købe en kold is i sommervarmen," skriver Danske Bank på Facebook.

Med betalingsappen kan man sende penge fra et mobilnummer til et andet. En del caféer og butikker er også begyndt at bruge løsningen, som altså har været ramt af nedbrud.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også