Apple opdaterer Macbooks med hurtigere processor

Apples Macbook Pro Retina-serie har fået et nøk opad med både processorkraft og mere hukommelse.

Macbook Pro Retima-modellerne får både i 13- og 15-tommer udgaverne flere kræfter. Foto: Apple

Californiske Apple har netop opdateret deres online-butik med en række Macbook Pro Retina-modeller med forøget processorkraft til billigere penge.

Det beretter The Verge med henvisning til Apples onlinebutik.

Tre nye modeller er kommet frem på sitet, en 13-tommer model og to 15-tommer modeller, som har Intels nyeste Haswell i5 og i7 processorer.

Flere kræfter

Entry-modellen af Apples 13-tommer serie har fået en ny 2,6 GHz Intel Core i5 chip og 8 gigabyte ram i stedet for tidligere 2,4 Ghz (i5) og 4 gigabyte ram.

Entry-modellen for Apples 15 tommer-serie får også en opdatering, hvor dens Intel Core i7 quad-core kommer op på 2,2 Ghz i stedet for 2,0 Ghz og får desuden 16 gigabyte ram i stedet for 8.

Priserne for de opdaterede maskiner bliver på det samme som før opdateringen, bortset fra Macbook Pro 15 tommer med dedikeret grafikkort, som er faldet med cirka 1.000 kroner til 18.999 kroner.

Stor salgsfremgang

Prisfaldet kommer, efter at Apples opdatering til OS X er frigivet i beta.

Samtidig viste sidste uges kvartalregnskab, at Mac-computerne er et af Apples helt store guldminer. Over 4,4 millioner enheder solgte Apple på verdensplan, hvilket er 18 procent mere end sidste år i samme periode. 

Læs også: 

Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS


Apple skruer voldsomt op for forventningerne til iPhone 6

Apple scorer kassen, men salget skuffer

Denne artikel er leveret af
Læs også