Første fitnessbånd kommer nu til Windows Phone

Det har ikke kun været mangel på apps, som Windows Phone har kæmpet med. Også mangel på tredjeparts hardware har været et problem, men nu kommer det første fitnessbånd til systemet, og det er et af de store navne.

Fire fitnessarmbånd. Fra venstre Fitbit Force, Jawbone Up, Fitbug Orb og Nike FuelBand SE. Foto: AP/ Richard Drew
Windows Phone er stadig en af de mindre spillere på smartphone-markedet, og et af de største problemer for systemet har været, at der har været en mangel på apps, som ellers er af finde på både Android og iOS.

Men et andet mindst lige så stort problem har været, at tredjepartsproducenter af hardware fuldstændig overser Microsofts styresystem, som kun har 2 procent markedsandel på verdensplan (juni 2014) ifølge NetMarketShare.

Det har betydet, at Windows Phone-fans har måttet se sultent efter gadgets som Pebble, JawBone eller Parrots Droner.

Men det er på vej til at ændre sig. Fitbit, et armbånd som måler sportsaktivitet, har i hvert fald netop lanceret en app til Windows Phone, så deres eksisterende Fitbit-armbånd virker til Windows Phone 8.1.

Mål din motion og mad

Med Fitbit til Windows Phone kommer Fitbits til at finde på over 100 forskellige enheder fordelt over iOS, Android og nu Windows Phone, og app'en tillader Windows Phone-brugere at synkronisere sine motionsoplysninger direkte til ens telefon.

Appen viser dagens forbrug og aktiviteter, historik, grafer og oversigter over, hvor tæt du er på et givent mål. Samtidig kan man også indtaste over 350.000 forskellige fødevarer, så du kan kontrollere, hvor meget du har indtaget kaloriemæssigt.

For at bruge Appen på din Windows Phone skal du have den nyeste opdatering til Windows Phone 8,1 og Lumia Cyan opdateringen.

Flere alternativer

Fitbit er ikke den eneste tredjepartsproducent, som har fået øjnene op for systemet. Også tidligere nævnt Parrot er på vej med en Windows Phone-app til deres droner og også Jawbone, der også laver fitnessarmbånd, er i gang med at udarbejde en app til Windows Phone.

Alternativer til Fitbit findes allerede i apps som for eksempel Endomondo, men det kræver, at du løber med telefonen på dig.

Læs også: Ny teknologi på vej: Google går også ind i sundhedsræset

Læs også: Et nyt Apple-produkt kan blive din læges nye bedste ven

Denne artikel er leveret af
Læs også