0

Vand og varme er nu dyrere end huslejen

Udgifter til boliglånet udgør efterhånden kun en brøkdel af de samlede boligudgifter.

JP-foto

Tidligere var det renteudgifterne, der vejede tungest i det månedlige budget over boligudgifterne. Det er det ikke længere, viser en ny analyse, som Realkredit Danmark har foretaget.

Udgangspunktet er et parcelhus på 140 kvm.

  1. Vil man købe sådan et hus i dag, og er klar til at løbe fuld risiko med et afdragsfrit F1-lån, udgør renteudgifterne blot 2,2 pct. af de samlede udgifter. For seks år siden fyldte renterne 50 pct.
  2. En boligkøber, der er til sikkerhed, og vælger et fast forrentet lån med afdrag, slipper også noget billigere. I dag vil renteudgifterne udgøre 26 pct. af de samlede boligudgifter. Hvis han havde købt i 2007, ville tallet være 43 pct.

Til gengæld fylder udgifter til vand og varme mere og mere. Opvarmning og vandforbrug udgør nu ca. en tredjedel af de samlede boligudgifter. Herefter følger betaling af grundskyld og udgifter til realkreditinstituttet i form af bidrag. Boligbeskatningen står for ca. en tredjedel af de årlige udgifter.

Renteudgifter i baggrunden

"Renteudgifterne på realkreditlånet er for en stund trådt i baggrunden – især ved brug af variabelt forrentede lån. Beregningerne illustrerer dog med al tydelighed, hvor meget renteudsving potentielt kan betyde for boligbudgettet," siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, til epn.dk.

Det er det voldsomme rentefald samt faldet i boligpriserne, der har forrykket billedet. Det betyder, at den såkaldte boligbyrde er faldet. Boligbyrden er et udtryk for, hvor stor en del af de samlede udgifter, som går til at betale for boligen - altså hvor nemt er det at få adgang til boligmarkedet.

Historisk lavt niveau

Boligbyrden er i dag på et langt lavere niveau end det historiske gennemsnit, uanset om man bruger flekslån eller et fast forrentet lån.

"Dykker vi ned i boligbyrden og ser nærmere på de enkelte udgiftsposter, er der sket store ændringer de senere år," fastslår Christian Hilligsøe Heinig.

Han tager udgangspunkt i køb af et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm., hvor 95 pct. af købssummen er finansieret med et 80 pct. afdragsfrit F1-lån og 15 pct. med et boliglån i banken.

Huspriserne er i årets første kvartal 17 pct. fra niveauet i første kvartal 2008, og renteudgiften på realkreditlånet er faldet fra godt 47.000 kr. efter skat til nu blot 1.250 kr.

Rente tæt på 0

"Det er altså et fald på ca. 46.000 kr. Selve renten til investorerne på F1-lån har været tæt på nul ved de seneste auktioner. Fra at udgøre i omegnen af halvdelen af de samlede boligudgifter er rentedelen på realkreditlånet nu tæt på nærmest ingenting," konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.

Tre poster skiller sig ud på boligbudgettet med pæne stigninger de senere år. Siden 2007 er udgifterne steget i omegnen af 3.400-4.700 om året.

Det er udgifter til grundskyld, opvarmning samt udgifter til realkreditinstituttet i form af stigende bidragsbetalinger og kursskæring. Det sidste har især været stigende for F1-lån og brug af afdragsfrihed, da det er blevet dyrere at producere disse lån over de senere år.

Grundskyld stiger hvert år

"Grundskylden er også en historie for sig selv.  Grundskyldsbetalingerne stiger år for år, da der kun er et loft over, hvor meget beregningsgrundlaget må stige hvert år, mens ejendomsværdiskatten er omfattet af et reelt skattestop. Det betyder også, at grundskylden i dag typisk er den dyreste skat for husejerne, mens ejendomsværdiskatten var en større udgiftspost tilbage i 2007," konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.

Samlet set fylder boligskatter omtrent en tredjedel af de samlede udgifter ved at købe og eje et gennemsnitligt parcelhus i Danmark i øjeblikket, hvis man altså har valgt at finansiere sig med afdragsfrit F1-lån.

Gevinst for fast forrentede lån

En stor del af boligejerne vælger fortsat fastforrentede lån med afdrag.

I første kvartal 2014 løb de årlige betalinger på boligposterne op i cirka 103.500 kr. for et typisk parcelhus. Udgiftsfaldet har været på små 21.000 kr. fra første kvartal 2008 til første kvartal 2014. Rentefaldet betyder helt automatisk, at afdragsdelen fylder mere til en start på lån med afdrag.

Afdragsbetalingerne udgør nu den største post i boligbudgettet, hvis man vælger at finansiere sig med et fast forrentet lån. I 2007 stod afdragsbetalinger for omtrent 19 pct. af boligbudgettet. Denne andel er i dag vokset til 27 pct. Det er lige et nøk over rentebetalingerne som udgør 26 pct.

"Som altid skal man huske, at afdrag ikke er en reel udgift, men opsparing til en selv," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også