Bikerjakker rykker ind på hylden hos Lidl

Den tyske discountgigant lancerer ny, moderne tøjserie.

Lidl lancerer ny, moderigtig serie til kvinder. Foto: Lidl

Kratigt fokus på moderigtigt tøj og tekstiler giver vækst hos discountkæden Lidl, der nu lancerer slim fit-modeserie.

Den nye tøjserie indeholder bl.a. bikerjakker i kunstlæder og bouclé-jakker til 199 kr. Det nye fokus på mode trækker kunderne til, oplyser indkøbschef på nonfood-delen af Lidl Danmark, Jacob Rasmussen.

"Jeg må indrømme, at der før var en vis 'nutids-forskel', hvor tøjet var meget præget af det tyske marked, men vi er blevet meget mere fashionorienterede i vores udtryk og har fokus på god kvalitet," siger Jacob Rasmussen, som oplyser, at væksten på tekstiler alene er steget med op omkring 40 pct. i forhold til sidste år.

Fakta

Lidl er en tysk discount-kæde, der beskæftiger 315.000 personer i 9.800 butikker overalt i Europa.

Kæden blev grundlagt af Dieter Schwarz i 1930.

Lidls samlede omsætning i 2013 var på 48,9 mia. euro.

Sejlersko trækker folk til

Han er fuldt overbevist om, at danskerne vil tage tøj fra Lidl til sig, ligesom vi har taget tøj fra H&M og andre discount-giganter til sig.

"Vi tiltrækker mange flere modeprægede kunder end tidligere. Vores tøj, sko og andre tekstiler er blevet mere moderne. Eksempelvis har vi taget sejlersko ind i vores sortiment, fordi det er på mode for tiden. Det ville vi aldrig have gjort før i tiden," siger Jacob Rasmussen.

"Vi nok haltet lidt, når det kommer til snittet. Vi har aldrig haft slim fit for eksempel, men det introducerer vi nu til både mænd og kvinder. Det er noget, vi kommer til at se mere og mere til," siger han og oplyser, at tekstiler udgør den største andel af Lidls omsætning efter madvarer.

BRANCHENYT
Læs også