Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Mismodet i Kina breder sig

De markant positive indikationer for kinesiske fremstillingsvirksomheder i juli var en enlig svale.

PMI-dataene for august viser en anderledes opbremsning både i de officielle tal og i undersøgelsen fra HSBC og Markit Economics mandag morgen.

Det officielle PMI-indeks for fremstillingssektoren fra National Bureau of Statistics og China Federation of Logistics and Purchasing viser et fald til 51,1 i august. Dermed holdt hverken sidste måneds jubelaflæsning på 51,7 eller analytikernes forventninger, der estimerede et lidt mindre fald til 51,2 ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg News.

Samtidig viser den endelige opgørelse fra HSBC og Markit Economics et fald til 50,2. Her havde den foreløbige opgørelse indikeret et indeks på 51,7.

- Vi forventer, at regeringen kommer til at fortolke de her udsigter som en udfordring for vækstmålet og til at tage flere og mere markante tiltag til støtte for væksten, lyder det fra cheføkonom Louis Kuijs fra Royal Bank of Scotland Group i Hongkong ifølge Bloomberg News.

Mens det officielle PMI-indeks for de store virksomheder forblev på et ekspansionsniveau, faldt PMI-indekset for de mellemstore virksomheder til under balancepunktet, og de mindre virksomheder droppede til langt under ekspansionsgrænsen på 50. Aflæsningen for de mellemstore virksomheder viser 49,9 og de små virksomheder landede på 49,1.

Produktionsindekset faldt 1 point til 53,2, mens indekset for nye eksportordrer faldt 1,1 point til 50,0.

- Der er nedadgående pres på det nuværende økonomiske miljø. Den fremtidige vækst i industriproduktionen kommer nok fortsat til at falde en smule, noterer økonom Zhang Liqun fra det officielle State Council Development Research Center.

Prisindekset faldt til 49,3 fra 50,5, og beskæftigelsesindekset droppede til 48,2 fra 48,3.

Dataene vurderes at være forløberen for en lavere end normal BNP-vækst i tredje kvartal. Analytikerne ser frem mod tallene for nyudlån i finanssektoren for august. Disse tal vil være kritiske for den kinesiske økonomi, vurderes det.

BRANCHENYT
Læs også