Google vil flyve posten ud

Google arbejder på en flåde af drone, som skal revolutionere måden, vi modtager pakkepost.

Her ses Googles bud på fremtidens pakkepost. AP

Flyvende pakkepost. Det lyder måske som noget fra Tilbage Til Fremtiden filmene, men ikke desto mindre tester Google i øjeblikket flyvende droner i Australien med henblik på at revolutionere pakkepost, som vi kender det. Det skriver The Huffingtonpost på deres hjemmeside.

Torsdag d. 28 August annoncerede Google, at de er gået ind i kampen om at udvikle flyvende droner, der kan levere pakker direkte til døren. Konkurrenten Amazon.com har det sidste år arbejdet på at udvikle droner, som de kan bruge til levering af varer.

Imens Amazons bud på en postdrone (øverste billede), ligner det vi kender fra de almindelige droner, så er Google gået en anden vej (Nederste billede) og har udviklet en noget mere futuristisk udseende drone.

Uanset hvem af de to udbydere der har den bedste drone på tegnebrættet, så går der nok nogle år, inden man kan forvente at se flyvende postdroner. En talsmand fra Google har udtalt, at der går mindst to år, før dronerne er klar til at indtage luftrummet.

I øjeblikket er der store begrænsninger på, hvor man må flyve med droner. Reglerne varierer meget fra land til land, men mange steder er det ulovligt at flyve med droner til kommercielt brug, så her kunne de to producenter godt få problemer.



Pakkedronerne er seneste skud fra stammet fra Googles såkaldte Xlab. De arbejder også på selvkørende biler, og de står blandt andet bag Google Glass, som er briller med indbyggede kameraer, GPS, musikafspiller og meget andet.

Herunder kan du se demonstrationerne af de to konkurrenters droner.

BRANCHENYT
Læs også