EU uddeler kartelbøder for 1 mia. kr.

EU-kommissionen tildeler Infineon, Philips, Samsung og Renesas en samlet bøde på godt 1 mia. kr.

Foto: Ahn Young-joon/AP

Kommissionen mener, at de fire selskaber har ageret som kartel på markedet for smart card chips, som man blandt andet finder på Dankortet og i mobiltelefonen.

Parterne handlede i hemmelig forståelse med bilaterale kontrakter i perioden mellem 2003 og 2005, skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.

Renesas slipper for betaling af en bøde på mere end 51 mio. euro som belønning for først at løfte sløret for kartellet over for myndighederne.

Samsung fik samtidig reduceret sin bøde med 30 pct. til 35,1 mio. euro for sin velvillighed til at samarbejde om en afklaring af forholdet, mens der var fulde bøder til Infineon og Philips på henholdsvis 82,8 og 20,1 mio. euro.

BRANCHENYT
Læs også