ShippingWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nordic Offshore Marine indgiver konkursbegæring

Konsulenthuset Nordic Offshore Marine med hovedkontor i Odense og 100 ansatte har indgivet konkursbegæring. Det bekræfter bestyrelsesformand Søren Mikkelsen over for ShippingWatch.

Foto: Dario Lopez-Mills/AP

Konsulenthuset Nordic Marine Offshore, der leverer mandskab og konsulentydelser til offshoreindustrien og har hovedsæde i Odense, har indgivet konkursbegæring.

Det bekræfter virksomhedens bestyrelsesformand Søren Mikkelsen over for ShippingWatch. Han ønsker ikke at kommenterer situationen yderligere.

Selskabet noterede allerede i sit 2013-regnskab, at selskabets kapital ikke var intakt. Dengang var forventningen imidlertid, at kapitalen ville blive reetableret ved egen indtjening, mens også aktionærerne i selskabet havde stillet lånekapital på ca. 1,7 mio. kroner til rådighed.

"Selskabets pengeinstitut har givet tilsagn om fortsat finansiering af selskabets drift, og det er derfor ledelsens opfattelse, at selskabet vil have et tilstrækkeligt likviditetsberedskab for det kommende år," fremgik gik det af 2013-regnskabet offentliggjort i juni i år.

For 2014 havde Nordic Marine Offshore forventet et positivt resultat af selskabets primære aktiviteter. En væsentlig forudsætning for et positivt resultat i 2014 var, at selskabet i efteråret 2014 fik en række projektopgaver som budgetteret."

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

I 2013 fik Nordic Offshore Marine en bruttofortjeneste på 14,7 mio. kroner mod 15,5 mio. kroner i 2012.

Nordic Marine Offshore er en sammenlægning af de to selskaber Nordic Offshore og Nordic Marine Services, begge grundlagt af Søren Mikkelsen. Han sidder i dag som bestyrelsesformand, mens Søren Paaske, der tidligere har været i Dong, Siemens og CT Offshore, i de sidste seks år har beskæftiget sig med offshore vind og undervandsinstallationer.

Ifølge Nordic Offshore Marines egne oplysninger har virksomheden 100 ansatte.

Nordic Offshore Marine rammer rødt i 2013 

Ny ledelse i Nordic Offshore Marine 

Styrer offshore-aktierne mod en nedsmeltning?  

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job