MedWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lundbecks nye produkter leverer

De har kostet dyrt på bundlinjen, men en række af de nye produkter i Lundbecks portefølje begynder at levere varen på toplinjen.

Der er og har været bekymringer om patentkløften og konsekvenserne for Lundbecks omsætning, da der har været usikkerhed om, hvorvidt pipelinen ville kunne udfylde tabet af blockbusterprodukterne.

Og omsætningen fortsætter da også med at falde i tredje kvartal, men væksten i salget af nye produkter øges.

Således udgjode salget af midlerne Abilify Maintena, Xenazine, Sycrest, Lexapro i Japan, Onfi, Treanda, Selincro samt Brintellix 1,163 mia. kr. i kvartalet, hvilket var en stigning på 47 pct. i forhold til samme periode sidste år. Kvartalet før var væksten på 32 pct., og i første kvartal var væksten 40 pct.

"Vi har året igennem haft stærk fremgang i salget af nye lægemidler, der i de første ni måneder har nået 3 mia. kr. efter en vækst på 40 pct. i forhold til samme periode i 2013," udtaler adm. direktør Ulf Wiinberg.

Enkelt opbremsning

Det er dog ikke alt sammen udelukkende positivt. Således ser salgsfremgangen for lægemidlet Onfi ud til at være bremset lidt op. For årets første ni måneder var væksten alt i alt på 65 pct., men i de seneste tre måneder af den periode steg salget med 40 pct. til 219 mio. kr.

Brintellix, der blev lanceret i USA i januar, har i det seneste kvartal omsat for 59 mio. kr. og for 105 mio. kr. i årets første ni måneder.

Xenazine stiger med 27 pct. til 440 mio. kr., mens Sabril stiger med 42 pct. til 186 mio. kr. Der er ikke opgjort særskilte salgstal for alkoholpillen Selincro, Sycrest eller for Treanda.

 Overraskende overskud i Lundbeck 

 Sydbank: Lundbeck-lanceringer ikke afspejlet i kurs

 Lundbeck vil fordoble salget i USA

 To dyre år i sigte for Lundbeck 

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job